Blog indlæg kategoriseret under Ikke specificeret

Ikke specificeret

10 indlæg i denne kategori

Sårbart er stærkt

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Tirsdag, 13 september 2016 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

I dag skal det handle om mod. Modet til at stå frem  og sige det højt, som alle hvisker om, eller til at sige fra, selvom de andre går med.

 

Mange tror, at modige mennesker ikke kender til frygt.

Men som en af dem, der jævnligt bliver anerkendt for mit mod til at stå frem, må jeg benægte det. Følelsen spænder fra akavet over nervøs til skrækslagen. Det kræver tit tilløb og famlen. Mod er ikke fravær af frygt. Det er frygt, der holder Vor Herre i hånden.

 

Det er ligesom med vinterbadning; vinterbadere kan sagtens mærke det skærende ubehag ved kulden, men vi gør det alligevel.


Vi har brug for vores mod når...

Når vi opdager, at vi igen er i gang med at snakke om nogen. I stedet for med dem. Om-snakken kan være nødvendig for at klare tankerne og forstå ens egen reaktion. Gentagen om-snak kan være tegn på en skidt virksomheds- eller familiekultur med bagtaleri og sladder.

 

Eller når vi ikke bryder os om det, vi ser eller er del af. Som ung arbejdede jeg på en salatfabrik, hvor jeg blev bedt om at udskifte etiketterne med gammel datomærkning på fin sildesalat-bægrene med friske datomærker. Det var bare ikke i orden; dengang havde jeg ikke modet til at tale højt.

 

Eller når vi fortæller os selv, at vi er blevet overset, trådt på, snigløbet, manipuleret og alle de andre fortolkninger af andres adfærd, der indebærer at de har gjort noget forkert. Måske har de, og måske ved de ikke hvordan deres handlinger påvirker andre.

 

Dialog kan forebygge energi-opslugende ufred og resignation og bane vejen for et godt arbejdsklima og envarm familiekultur.

 

Bekvemmelighed eller selvværd?

Først og fremmest må vi anerkende, at det ikke er behageligt. Du føler dig måske eksponeret, nøgen eller fjollet når du går i gang med at sige det, der er svært. Eller du bliver bange for at kollegerne og chefen tager anstød og dømmer dig - med uoverskuelige konsekvenser.

At mærke sin frygt er en del af det at vise mod. Men lad det ikke stoppe der. At tie har også langtrækkende konsekvenser - for dit selvværd og din veltilpashed.

 

Et fif er dernæst at holde dig på egen banehalvdel og modstå fristelsen til at fortælle de andre, hvad du tænker om dem.

Prøv at holde dig til observationen - hvad skete der, helt nøgternt fortalt?

Og dernæst fortæller du hvad det gjorde ved dig - blev du utilpas, usikker, måske forvirret? Eller stødt, vred?

Efterfulgt af hvad du længes efter - måske tryghed, retfærdighed eller respekt.

Når du er sikker på at dit budskab er gået igennem, kommer det vigtigste af det hele: Du anmoder om hvad du gerne vil have de gør. Det er ikke bare snak og brok. Du tager ansvar og beder om det, der betyder noget  for dig.


 

Sårbar - men ikke svag

I eksemplet med sildesalaten kunne det lyde således: "Når du beder mig om at erstatte de gamle etiketter med friske, så bliver jeg forvirret og irriteret. Det er vigtigt for mig at jeg kan stå inde for det produkt, jeg er med til at lave. Vil du være med til at vi kasserer de gamle rammer sildesalat?

Måske er svaret 'nej'. Mere sandsynligt er det åbningen på en samtale, hvor jeg får muligheden for at stå på mål for det, der betyder noget for mig.

 

Om sagen er sildesalat, en kollega, der lugter, en chef, der kommer for tæt på, eller en hel kultur med blame game eller ineffektivitet eller enhver-sig-selv-nok - første skridt i forandringen er at finde modet til at adressere det.

Vi tror tit selv, at når vi føler os sårbare og eksponerede, fremstår vi svage. Men faktisk opleves det som styrke af dem, der er vidner til det. Måske det er værd at huske på, når du tager tilløb.

 

Tags: mod, ærlighed, frygt, handlekraft
Læs mere Visninger: 517
0 bedømmelser

Ordet skaber hvad det nævner

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Lørdag, 20 august 2016 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Byg om i din hjerne med Ikkevoldelig Kommunikation

N.F.S.Grundtvig var på linje med nyeste hjerneforskning, da han i 1829 skabte tag-linjen Ordet Skaber Hvad Det Nævner. Eller som Martin Brofman, amerikansk kræft-overlever og healer formulerer det: ’De ord, du bruger til at beskrive din virkelighed, skaber din virkelighed’.

 

Selvsamme Martin Brofman foreslog mig for 32 år siden at erstatte mit ’Jeg hader dig!’ til mit eget spejlbillede med ’Jeg elsker dig’. Det – sammen med andre discipliner, som jeg skriver om i denne blog – har hjulpet mig fra mit indre triste fængsel til det vidunderlige liv, jeg har i dag.

 

Grundtvigs ord betyder forenklet sagt, at når vi beskæftiger vores tanker med det, der er svært, frygtindgydende eller uudholdeligt, så får vi mere af det. Hvis vi derimod fokuserer på det, vi gerne vil have mere af, kommer vi til at møde dét hyppigere.

 

Fysisk ombygning i hjernen – nu… Og nu… Og nu…

Det er sådan at vores hjernes mange centre har en arbejdsdeling. Korttidshukommelsen er f.eks. ét sted, forsvarsberedskabet et andet og den logiske evne et tredje. Ligesom kroppen leder mere blod til en muskel, der arbejder,  får de aktive kredsløb i hjernen mere blod og dermed ilt og næringsstoffer end de passive.

 

Hjernen er under livslang forandring. Når et bundt nerveceller er aktive, danner de flere nervetråde, indgår i flere forbindelser og bliver hurtigere til at lede de elektriske impulser. Nervebaner, der ikke bruges, bliver svagere – akkurat som en grusvej gror til, når ingen længere færdes på den. Tænk blot på hvor svært det blev at finde vej efter du fik din første GPS…

 

Samtidig passerer en impuls lettere igennem, når der først er dannet en landevej. Bekymringer og smerte når hurtigere bevidstheden, hvis vi tit bekymrer os. Hvis vi derimod har for vane at fokusere på det, der gør os tilfredse, vil vi også hurtigere få øje på det, der gør os glade, og overse hvad der tidligere kunne dræne os.

 

Fokus på behov bygger nye nerveveje

Selvfølgelig skal vi ikke undertrykke vores følelser, når vi er triste, bange eller vrede! Livet skal mærkes, leves og formuleres, og det gælder hele registret. Vores negative følelser er der jo netop for at fortælle os, at der er vigtige behov, som ikke er opfyldt lige nu, så de skal bydes velkommen, inddrages og forstås.

 

Hvis vi gerne vil have det bedre, er det hjælpsomt derefter at vende opmærksomheden mod den ønsketilstand, som følelsen kalder på. Frygt kalder ofte på sikkerhed. Ensomhed kalder på fællesskab, og vrede er tit udtryk for at vi længes efter respekt. Prøv at spørge dig selv: Hvad er det, som den følelse jeg oplever lige nu, længes efter?

 

Ved at bruge 10-15 sekunder på at forestille os hvordan det ville være, hvis denne eftertragtede tilstand var til stede netop nu, og virkelig inhalere tilstanden med hele bevidstheden og kroppen, så træner vi vores hjerne i netop denne tilstand. Det giver tit øjeblikkelig lettelse, men det er ikke det hele. Ikke sjældent leder det til, at vi bliver mere opfindsomme og modige og faktisk opsøger situationer, der bedre opfylder behovet for os.

 

Ikkevoldelig Kommunikation som alternativ til meditationspuden

Spørger man nogle af tidens populære hjerneforskere og terapeuter som Daniel Siegel og Rick Hanson, peger de på mindfulness meditation som et uomgængeligt redskab ved ny-orientering af bevidstheden. IVK kan imidlertid det samme – og tilmed mens vi lever livet med hinanden i stedet for at meditere.

 

IVK foreslår os at fokusere på det, vi længes efter, når vi har mærket det, der gør os ondt. Det sker sjovt nok ikke automatisk, hvilket hjernevidenskaben også har en forklaring på – men det bliver i et andet indlæg. Med IVK lærer vi samtidig en enkel måde at opnå mellemmenneskelig kontakt.

 

Min længsel da jeg gik i gang med at skrive dette indlæg, var at lindre nogle af bekymringerne derude og inspirere til mere tro på at det nytter, at vi formår at få et godt liv, alle sammen, sammen. Blev du inspireret? Hvad længes du efter?

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 459
0 bedømmelser

Marshall Rosenberg er død

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Onsdag, 11 februar 2015 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Marshall Rosenberg, amerikansk psykolog og ophavsmand til Ikkevoldelig Marshall RosenbergKommunikation (IVK) døde d. 7. februar, 80 år gammel.

 

Marshall har påvirket tusinder af menneskers liv med sine fredsskabende dialoger, båret af umådelig humor og lune. Han var nomineret til Nobels fredspris adskillige gange, senest i 2014. Han har skrevet flere bøger, der er udkommet på dansk, bl.a. ’Ikkevoldelig Kommunikation - girafsprog’.

 

Med IVK har Marshall inspireret os til at forbinde os med andre mennesker gennem opmærksomhed på vores fællesmenneskelige behov. IVK vil være velkendt for mange inden for den pædagogiske verden og er desuden anvendt inden for retsvæsenet, ved mægling mellem bander og befolkningsgrupper, som terapeutisk metode og som ledelsesstrategi, for blot at nævne nogle få af de mange områder, hvor den enkle proces har vundet udbredelse.


Marshall gik til livet med en smittende lidenskab for menneskelig kontakt, hvor vi giver og modtager fra hjertet. Han så og lærte os at se den positive intention i ethvert menneske, selvom deres handlinger var kritisable, og inspirerede os utrætteligt i at finde nye strategier, hvor alles behov blev taget i betragtning.

Marshall Rosenberg var den største mand, jeg nogensinde har kendt. Han bragte medfølelse og inspiration til denne verden på en måde, der var forbløffende og fantastisk at være vidne til. Hans evne til at forstå hvad der driver andre mennesker og til at forsone stridende parter var en gave så stor for mig personligt og for så mange andre, at jeg umuligt kan finde ord for det.


Det er en af de største rigdomme i mit liv at have kendt og været tæt på ham, at have oplevet hans store humor, varme og ydmyghed og magien i rummet med ham, og at have den store velsignelse at kunne fortsætte hans arbejde gennem mit eget virke.
Det er sølle at forestille sig, hvad mit liv ville have været uden den effekt, Marshall og hans arbejde har haft på mig og alle mine relationer. Jeg har oplevet forsoning og fået kærligheden tilbage hvor det syntes umuligt, takket være hans enkle hypoteser og kraftfulde processer.

I Danmark har vi et aktivt IVK-miljø, og jeg ved at jeg skriver på vegne af mange, der som jeg lever hver eneste dag i taknemmelighed over hans livsværk.
 
Marshall døde fredfyldt med sin kone og børn omkring sig. I disse dage sørger hans tilhængere over hele kloden – bogstaveligt talt, idet det er muligt at finde undervisning i IVK (engelsk: Nonviolent Communication, NVC) ved certificerede trænere i 88 lande. Måtte hans budskab fortsat spredes med integritet og entusiasme. 

Tags: Ikkevoldelig Kommunikation, Marshall Rosenberg, Ikkevoldelig Kommunikation, Marshall Rosenberg
Læs mere Visninger: 1454
0 bedømmelser

Referat fra den åbne IVK-øveaften d. 27. november 2013 (Af Charlotte Valmin)

af Bo Møller
Bo Møller
Bo Møller har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Fredag, 03 januar 2014 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Charlotte Valmin har skrevet:

 

Kære alle sammen.

 

Her er et kortfattet referat fra den åbneIVK- øveaften d. 27. november, som Kristiane og Anniliva havde gjort så meget for skulle blive en fin aften – 1000 tak for det. Det kan være, at I oplever nogle mangler i referatet, da jeg blot tog noter til eget brug.

 

Gitte Kjær-Westermann havde generøst tilbudt at være aftenens facilitator.

Her er lidt info om Gitte, hentet fra hendes hjemmeside www.livingcommunication.dk:

 

Uddannet MBA og driftsøkonom (cand.scient.adm) 
Med fokus på organisationsadfærd, vaneadfærd, motivation og Human Resource Management (HRM).

Certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) siden ultimo 2004.

Ansættelser bla.
FN (UNCDF i New York)
Det Irske Konsulat (Lesotho)
RUC
Profes-sionshøjskolen Metropol
FOA.

Er endvidere politiker og sidder i Kommunalbestyrelsen for Venstre i Lyngby Taarbæk 
i 3 stående udvalg - Formand for Integrationsrådet i Lyngby Taarbæk kommune.

 

Efter en kort tjek-ind-runde bl.a. om vores ønsker for aftenen i retning af noget selvværdsættelse, talte Gitte bl.a. om forskellige former for behov, bl.a. hæftede jeg mig ved ordet ”hudsult”, som anvendes indenfor plejehjemsektoren. Et ret sigende udtryk.

 

Et bud på en daglig opmærksomheds øvelse, som kan træne vores bevidsthed om behov og øge selvværdsættelsen var følgende:

·         luk øjnene og tag nogle dybe vejrtrækninger

·         mærk en følelse i kroppen

·         undersøg hvad behovet bag følelsen er

·         overvej om det er et behov, jeg vil reagere på

Se den vedhæftede slide for den helt rigtige tekst.

 

For bl.a. at afhjælpe vores evt. hudsult og booste selvfølelsen, dannede vi en stående cirkel, hvor vi masserede den foranstående person, mens vi på IVK-maner udtrykte, hvad vi værdsatte hos personen. Jeg følte mig helt stolt bagefter, tak for det.

 

Derefter tilbød Gitte at guide et dansegulv for en af os, og det endte med at blive ”Indre vælger – Indre uddanner”.

Vi var vist ret enige om, at det er et svært dansegulv, mestendels fordi ordene ”indre vælger” og ”indre uddanner” ikke giver oplagt mening.

 

Gittes udlægning er, at dansegulvet giver en rigtig god mulighed for at komme dybere ned i en bevidstgørelse af den indre krig, de fleste af os kender til at have, mellem det vi vælger at gøre, og vores indre irettesættelse af det. IVK byder på en mulighed for at oversætte denne indre krig / skænderi til indre dialog, på samme måde som vi kan oversætte skænderi med andre til dialog. Dansegulvene er udviklet af Bridgit Belgrave og Gina Lawrie ( CT NVC i England).

 

Og det viste sig rigtigt undervejs i forløbet, hvor modsatrettede behov dukkede op og hvor den befriende erkendelse (som jeg opfattede det) var at der kunne skabes plads til begge behov, og at især det undertrykte behov kunne manifesteres helt håndfast i nogle kalenderaftaler, for at få handlet aktivt.

Et af guldkornene var også at værdsætte det, der egentlig forekom negativt, fordi jeg gør det jeg gør i et forsøg på at imødekomme nogle behov hos mig selv, også når det ikke er smart, det jeg gør. Så jeg kan fejre, at jeg faktisk forsøgte at opfylde vigtige behov med det jeg gjorde, og dernæst ændre strategien til at tage bedre vare på også de behov, som ikke blev opfyldt ved strategien.

 

Jeg fandt det berigende at se transformationen, lettelsen og glæden hos ”dansepersonen”.

 

Den sidste øvelse vi lavede kalder Gitte for Naikan-meditation. Dog har hun IVK-modificeret den selv og anbefaler, at vi bruger den, inden vi skal sove. Den er god for selvværdet og kan modvirke ensomhed. Øvelsen er vedhæftet.

 

Til sidst lavede vi en afslutningsrunde, hvor det fremgik at vi følte os klogere og berigede. 1000 tak for det Gitte.

 

Nu de bedste julehilsner fra

Charlotte Valmin

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 1911
0 bedømmelser

Skriv gerne hvad der rører sig, i og/eller udenfor dig

af Bo Møller
Bo Møller
Bo Møller har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Onsdag, 04 september 2013 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Hermed en opfordring til at videregive inspiration, tanker, ideer, osv... hvis du har fat i noget du har lyst til at dele med os andre.

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 1974
0 bedømmelser

Restorative Circles

af Thomas Lester
Thomas Lester
.
Brugeren er i øjeblikket Offline
Lørdag, 17 november 2012 Kategori Ikke specificeret 1 Kommentar

Restorative Circles Rochester august 2012

I august 2012 deltog jeg i et lærings-event om genoprettende cirkler i Rochester i USA.  RCS er udviklet over de sidste 15-20 år, først og fremmest i Brasiliens slumkvarterer, hvor det etablerede retssystem ikke slår til.

Se klip med Dominic Barter om hvordan det hele startede og hvad det er som RSC kan bidrage til.


 


Duke Duchscherer fortæller her kort om Restoretive Circles.

 



Processen Genoprettende cirkler er, af en ledende engelsk tænketank NESTA, placeret blandt de 10 mest effektive ”projekter” globalt, som er beviseligt bedre og  mere kost-effektive set i forhold til traditionelle strategier benyttet i vores samfund og fællesskaber. Se mere her http://www.restorativecircles.org/blog


Ved konfliktråd – det danske politiets nuværende genoprettende praksis  - inviteres til en faciliteret dialog mellem 2 parter. Den, der har udført handlingen og den der har modtaget den. I genoprettende cirkler inkluderes en tredie part, nemlig”konflikt-fællesskabet”, altså andre der er indirekte påvirket af konflikten.

Processen kan betragtes som en egenomsorg for et givet fællesskab hvor man kerer sig om kvaliteten af kontakt og relationer og hvor man har fokus på genoprettelse af relationerne og kontakten mellem parterne. Genoprettende cirkler er ikke en færdig pakke, men en proces der udvikles ind i den struktur, der allerede eksisterer i et givet system. Det er ikke en proces hvor nogen løser parternes konflikter for dem, men en proces som har til formål at skabe et trygt ligeværdigt rum, hvor konflikter kan få plads og foldes ud, så parterne får mulighed for at opnå:

1) gensidig forståelse

2) at taget ansvaret for de handlinger der er foretaget

3) finde handleplaner, der møder parternes behov

En vigtig pointe er, at hvert community/ system/ fællesskab selv finder ud af hvad der fungerer for dem. Så RC er ikke en predefineret ramme der sættes ned over et fællesskab. RC er noget der bygges op i de enkelte fællesskaber. Erfaringer har vist at ofte fungerer RC godt med 3 følgende trin:

1)   For-Cirkel / Forsamtale

Individuelle samtaler hvor det bl.a. klarlægges præcis hvilken handling der gør at man kalder til en cirkel og hvem der yderligere skal være til stede i cirklen. Det er som udgangspunkt de inviterede der afgør hvem der yderligere skal inviteres. I teorien kan der være rigtigt mange, men i praksis er det ofte under 10.

2)   Cirkel

En dialogproces faciliteres ved hjælp af få bestemte spørgsmål som kan støtte deltagerne til at opnå gensidig forståelse og tage ansvaret for de handlinger der er foretaget. En cirkel sluttes med at hver især byder ind med handlinger, der kan støtte det videre forløb frem mod heling og opfyldelse af parternes behov. Facilitatoren noterer handlingerne ned i en handleplan.

3)   ”Efter-Cirkel”

Er et møde med opfølgning på hvordan parterne har det nu. Hvordan er det gået i forhold til handleplanerne, hvad virkede, hvad virkede ikke. Man kan herfra lave nye handleplaner hvis det giver mening.

Jeg har set denne proces 2 gange med mennesker i konflikt og jeg er imponeret over det jeg ser. Jeg er specielt interesseret i facilitatorens rolle. En rolle hvor der er fokus på at skabe og holde et rum hvor konflikten kan folde sig ud. Det handler bl.a. om at give slip på at ville føre parterne et bestemt sted hen, at give slip på at konflikten skal løses, så at sige at give slip på enhver agenda andet end at være nærværende og bære mening mellem parterne. Facilitatoren er der for at støtte parterne til at være i konflikten og finde deres egen vej ud med fuldt ejerskab.

Det har vist sig gavnligt og nødvendigt for den genoprettende proces i cirklen (cirklerne), at partende oplever ligeværdighed og at magten/ styrken er delt. (”magt med” i stedet for ”magt over”).  Desuden er det i de fleste tilfælde afgørende at det er frivilligt om man vil deltage i processen eller ej.

I systemer der benytter RCS og som kan trække på folk med stor erfaring inden for RCS, er det muligt at benytte substitution. Hvis en eller flere af de inviterede parter ikke ønsker at deltage i en given cirkel, substitueres den/de. På den måde forhindrer et nej fra en eller flere af parterne ikke processen – selvom det selvfølgeligt er forbundet med tab af potentiale hvis ikke alle parter er tilstede.

Link til Restorative Circles hovedside: http://www.restorativecircles.org

Hvordan hænger IVK sammen med RCs?

Som jeg ser det er det hjælpsomt og vigtigt for facilitatoren at kunne forbinde sig med parterne via de underliggende alment menneskelige værdier og behov og på den måde opnå multipartiskhed. I RCS er der fokus på at facilitatoren er multipatisk frem for neutral. Noget som nyt, spændende og tankevækkende. Hvad betyder det egentligt? Jeg tænker at der er sammenhæng mellem processens forløb og facilitatorens evne til at forbinde sig på et dybere plan med hver i sær i cirklen. Det er i alle tilfælde tydeligt at hvis facilitatoren har indre modstand på en af deltagerne, så har det konsekvenser for processen.

 

Ud over de få spørgsmål dialogprocessen tilbyder,  benyttes i begrænset grad det man kalder oversættelse – hvor facilitatoren tilbyder et sæt ører mere med fokus på behov og værdier. I den forbindelse er IVK et godt udgangspunkt til at forbinde sig til det der ligger under det der bliver sagt.

 

Afslutning.
Dette var bare en lille bitte gennemgang som på ingen måde virkeligt kan beskrive oplevelsen af processen i funktion. Men håber at det kan være til inspiration alligevel.

 

http://www.lestercoaching.dk

 

Bedste Hilsner

Thomas 



 

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 2442
0 bedømmelser

Øvegruppe og internationale træf

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Mandag, 05 september 2011 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer
LivKom og tilsvarende foreninger i 4 andre lande har fået bevilget EU-midler til at gennemføre et fælles projekt under Grundtvig-programmet. Projektet består af 2 dele:
  1. 2 øvegrupper med et månedligt møde á 4 timer
  2. 4 internationale træf af nogle dages varighed, hvor vi snakker IVK og øvegrupper gennem mødeformen Open Space Technology (OST).

Projektet er netop gået i gang, og der er stadig ledige pladser i øvegrupperne, og inden for den næste måned er der åbent for at deltagere kan melde sig.


Fyn og Hovedstaden

Der bliver to grupper, som mødes hver måned frem til juni 2013. Karsten Schacht Petersen er kontaktperson for Fyn-gruppen, og Carl Plesner og undertegnede deler ansvaret for Københavnergruppen. Det er meningen, at der skal være en erfaren facilitator til stede ved hvert møde, og det kan være andre end de nævnte.

Alle er velkomne til at deltage – især vil vi gerne opmuntre mennesker, der ikke har så meget IVK-erfaring, men stort ønske om at bruge IVK i deres liv, til at melde sig. Øvegruppen er alle tiders chance for dig, der længes efter at lære og integrere IVK i din hverdag, men hidtil ikke har haft et forum at øve dig i!

De internationale møder er et åbent tilbud, som man kan vælge at tage med på. Som deltager i en projekt-øvegruppe har du mulighed for at få betalt rejse og ophold til de internationale møder. De er endnu ikke tilrettelagt, og et af dem vil evt. blive afholdt af os selv i Danmark. Projektet kan finansiere sammenlagt 12 rejser til de fire træf.


Hvorfor er det så godt at være med i en øvegruppe?

Jeg er meget varm fortaler for øvegrupper. Her kan du som ingen andre steder famle dig frem til dit eget, ikkevoldelige sprog. Du kan tage svære situationer op i et trygt forum og finde andre måder at kommunikere på. Du kan træne vanskelige samtaler før de finder sted i virkeligheden. Du kan opnå healing for psykiske ar. Og du kan få og give masser af empati. Men først og fremmest kan øvegruppen være det sted, hvor vi øver os over for hinanden, når noget pludselig provokerer, irriterer, keder eller ærgrer os.

Under dette projekt har du fordelen af at gruppen er sat i system, og der deltager en erfaren IVK-facilitator. Øvegruppen er ikke et alternativ til at gå på kursus og lære grundbegreberne, men det bedst tænkelige supplement. Det giver mulighed for et stort skridt fremad i din integration af IVK.


Hvorfor internationale træf?

Møderne på tværs af landegrænserne tjener som erfaringsudveksling. Alle deltagere er med i en øvegruppe hjemme, og det giver os en enestående mulighed for at opleve det globale IVK-fællesskab. IVK er en international, multikulturel udtryksform, og det kan være meget berigende og opløftende at mødes med folk, der taler andre sprog og opleve, at vi kan udveksle fra hjertet uanset modersmål.

Open Space Technology er en mødeform, hvor strukturen dannes af deltagerne undervejs ud fra vores interesser og behov. Det går vældig godt i spænd med IVK, og deltagelse i disse møder vil medvirke til at styrke vores kompetencer i at bruge OST som værktøj til selvorganiserede læringsprocesser.


Projekt med EU-støtte

Grundtvig-programmets formål er at understøtte livslang læring og udveksling på tværs af landegrænserne indenfor EU og visse partnerlande . Det er Oliver Wagner fra den tyske IVK- organisation Erziehungsweise (som betyder Uddannelsesmæssigt), der har formuleret projektet og opfordret bl.a. LivKoms formand Kirsten Kristensen og en række andre IVK-foreninger i EU til at være medansøgere. De andre deltagerlande er: Tyskland, Holland, Polen og Tyrkiet. På venteliste og altså mulige senere godkendte deltagere er: Slovenien, Ungarn og Storbritannien.

LivKom har fået 15.000 €, dvs. ca. 105.000 kr. til at dække udgifterne forbundet med rejser mv.


Hvad gør jeg for at være med?

Hvis du har lyst til at være med i en øvegruppe under dette projekt, så kontakt undertegnede (Pernille Plantener) snarest muligt, helst via e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Fortæl hvorfor du gerne vil være med, hvad din IVK-erfaring er, hvor du bor og dine kontaktoplysninger. Du behøver ikke kunne deltage i alle møder, men vi foretrækker deltagere, der vil prioritere at være med så tit de kan helt frem til sommeren 2013. Pt. er der én ledig plads i gruppen på Fyn og 5 pladser i København. Du kan også blive skrevet på venteliste.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Kærlig hilsen Pernille Plantener

2543 2921 / Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 1775
0 bedømmelser

3 hjemmeopgaver efter tragedien i Norge

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Søndag, 04 september 2011 Kategori Ikke specificeret 1 Kommentar

Tre hjemmeopgaver efter tragedien i Norge

Norge!

Nu har den første rædsel og sorg lagt sig. Mediedebatten har bevæget sig i andre retninger, og jeg tænker ikke længere dagligt på tragedien.

Tilbage står imidlertid min frygt for om vi bare fortsætter den kultur, der fostrer fanatikere, der er villige til at tage konsekvensen af deres hadske holdninger. Jeg vil derfor gerne kikke lidt nærmere på hvad jeg tror er vores fælles opgave for atimødegå fanatisme.

Almenmenneskelige behov bag

Et menneske + en umenneskelig handling – det er en ligning, der ikke går op. Så vidt jeg forstår på dem, der arbejder med forløsning af traumer, er det hvad der medvirker til at gøre oplevelser traumatiske. Der er ingen logik, og det er ubærligt ikke at forstå. At forstå Anders Breiviks gode grunde til at udføre udåden kan hjælpe til at hele det sår, som mange af os har fået på vores sjæl. Her har filosoffen Mikkel Thorup og andre debattører bidraget til min forståelse, og jeg har fået relativt fred ved at indse hvilke intentioner, der kan ligge bag. For jeg ved, at enhver handling er et forsøg på at møde behov, der er universelle og som jeg derfor også deler. Jeg vil gerne slå fast, at hans gerninger 22. juli på ingen måde ligger inden for min accept. Det er de bagvedliggende intentioner, som jeg prøver at forbinde mig med – for at kunne få øje på menneskeligheden i ham.

Orden i form af uforstyrrethed

Jeg tror at Anders Breivik nærer stærk frygt for det kaos, som muslimsk kolonisering af vesten for ham er et skrækbillede af, og denne skræk udspringer af et stærkt behov for orden. AB’s behov for orden er åbenbart desperat uopfyldt – af grunde, vi dårligt nok kan gisne om, men som hænger sammen med hans oplevelser og hans fortolkning af dem.

I AB’s forståelse er orden baseret på at de kristne hvide hører hjemme i vores del af verden i en kultur, der er uforstyrret af andre mennesker, hjemhørende andre steder. Her er der en tydelig parallel til Al-Qaeda, som frygter det kaos, de øjner ved den vestlige kulturs indmarch i de arabiske lande, og gerne vil opnå orden som de forstår det. AB er overbevist om, at den frygtede kolonisering er ved at ske og har tilsyneladende mistet tilliden til, at samfundets ledere formår at vogte vores orden og beskytte os mod kaos. Han valgte som en anden frihedskæmper at tage sagen i egne hænder. Jeg forstår ønsket om orden, selvom det for mig har andre udtryk (f.eks. bæredygtighed og lige adgang til ressourcer). Jeg forstår også trangen til at bidrage til at realisere sin vision – der går f.eks. næppe en dag, hvor jeg ikke tænker på, hvordan jeg bedst kan ’walk(-e) the talk’ i retning af den verden, jeg gerne vil se mine børnebørn leve i. Hvor ville jeg ønske, at AB’s (og andres) koncept for orden ikke omfattede strategier baseret på fjendebilleder. Og hvor ville jeg ønske, han havde set andre handlemuligheder, der ikke havde tragiske omkostninger!

Fjendebilleder er ekstremismens sædekorn

Fjendebilleder er i mine øjne kernen i sagen. Når vi ser mennesker som anonyme medlemmer af en gruppe, som vi tillægger negative egenskaber, så er vi i gang med at skabe fjendebilleder. Vi lukker for dialog og kontakt. Tit indgår vi i et meningsfællesskab derom, og vi får forstærket vores enøjede syn på disse mennesker og får hverken øje på det, der driver disse mennesker eller nuancerne og det enestående. Jeg tror, at uanset om det er højreekstremister, muslimer, Dansk Folkeparti-medlemmer eller andre, som vi benævner ved deres gruppetilhørsforhold og har generaliserende forestillinger om, så bidrager jeg og du derved til adskiltheden og uforsonligheden i vores kultur, der i ekstreme tilfælde fostrer en Anders Breivik eller Osama Bin Laden. Det er paradigmet ’dem(de forkerte) og os (de rigtige)’, vores ugranskede overbevisninger om andre mennesker, der er kernen i en kultur, der kan give fødsel til ekstremisme. Dén kultur er de fleste af os vedligeholdere af, fordi vi med vores sprog om ’de forkerte’ bestyrker andre i samme holdning, og fordi vi misser chancen for at skabe kontakt og forsoning.

Har du fjendebilleder?

Når det er så ødelæggende, hvorfor danner vi så de fjendebilleder – hvilke behov opfylder det for os at have dem? Her taler jeg ikke om det enkelte fjendebillede, som har sit sæt af uopfyldte behov knyttet til sig – når det gælder al-Queda terrorister, kunne det f.eks. være sikkerhed og dialog. Jeg taler om mekanismen at danne fjendebilleder. Mange af os gør det uden besvær, nærmest pr. automatik, når vores behov er seriøst umødte, selvom vi principielt ønsker mere kontakt og fred i verden. Test dig selv: Landmænd. Republikanere. Rockere. Nazister. Multinationale selskaber. Narkobaroner. Kan du sige dig fri for at benævne bare én af disse grupper nedsættende – og kender du nogle af gruppens medlemmer personligt?

Løver, husmoderlogik og medlemsbog

Det må enhver af os kikke indad for at kunne besvare. Nogle bud fra min egen indre research er: Det er en måde at beskytte og styrke mig selv på, når jeg støder på noget, jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle. Et veldefineret billede af en fjende, forskellig fra mig selv, giver mig en tydelig genstand, jeg kan kæmpe med eller flygte fra. Altså ren krybdyrhjernelogik, der er gangbar, når det gælder om at øjne en løve i horisonten tidligst muligt. Men i et menneskeligt væv, hvor vi alle har brug for fællesskabet og hinanden for at kunne overleve, er det en uhensigtsmæssig respons.

Opbygning af fjendebilleder tjener også til at holde hus med ressourcerne ved at spare mig selv for at tage ny information ind om ethvert menneske. Det er anstrengende i en hverdag, der er tætpakket med informationer, menneskelige møder, dilemmaer og stress.

Da vores kultur er gennemsyret af ’dem og os’-tankegang, er fjendebillederne også et medlemskort til fællesskabet, og at gøre op med dem kan opleves angstprovokerende og meget ensomt. Jeg får jo accept og anerkendelse som respons på at udtrykke holdninger, som andre synes om.

Fjendebilleder adskiller os

Men der er også behov, som fjendebillede-strategien stiller sig i vejen for. Igen fra min indre research: Især kontakt og gensidig forståelse, som imidlertid er noget, jeg kan få opfyldt med andre mennesker. Andre behov er tolerance, fælles ansvarlighed for vores arrede klode og alle dens sultne og forpinte mennesker, samt forbundethed som menneskehed. De bliver ikke opfyldt, og det efterlader en sult i mig, der ikke vil stilles, så længe jeg ser nogle mennesker som forkerte.

Hvis jeg skal nedlægge våbnene i mit fjendebillede-tankegods, så fordrer det at jeg anerkender de behov fuldt ud, som jeg prøver at få opfyldt, når jeg dømmer andre, og at jeg finder andre måder at møde dem på. At være sårbar og risikere at stå udenfor er ikke holdbart i længden; jeg må finde fællesskab på andre måder end ved at sige smarte, nedsættende ord om dem, vi ikke kan lide. Og jeg må turde tage den maske af min fjende, som jeg selv har anbragt dér, og risikere noget uventet, når jeg møder mennesket bag. Det fordrer andre strategier for sikkerhed. Måske må jeg gå gennem mit livs hidtidige farlige øjeblikke for at kunne fravælge mit eget nervesystems tvangsmæssige reaktioner og nå ind til et rent ønske om gensidig kontakt og forståelse – selv med den, der skræmmer mig.

Tre skridt tættere på dialog

Jeg vil gerne være mild og forståelsesfuld overfor mig selv og alle andre, som jeg hører have fjendebilleder, og jeg vil også gerne at disse éndimensionale projektioner af andre mennesker bliver afløst af at vi har modet til at rykke et skridt tættere på dem, vi i går tog afstand fra. Tør vi det, kan vi måske inspirere andre til at gøre det samme. Mine tre opfordringer til dig og mig er:

  1. Lad os blive bevidste om hvordan det tjener os at have fjendebilleder – og give os selv til opgave efterhånden at finde alternative strategier til at møde disse behov.
  2. Lad os undersøge hvilke behov, vores ’fjender’s adfærd forhindrer os i at få opfyldt – og lad os finde måder at komme i dialog med vores fjender på.
  3. Når vi står over for en person, som udtrykker et fjendebillede, så lad os gå i dialog med vedkommende – lytte til hvilke behov, der ligger bag fordømmelsen, og udtrykke vores egne følelser ved at høre det. Skippe argumenter og holdninger og i stedet undersøge følelser og behov. Være nærværende, empatisk og ærligt til stede.

Med ovenstående tre enkle (men ikke nødvendigvis lette) opgaver har vi hver især kraften til at flytte vores verden en lille smule og lede en strøm af tidsånden i retning af mere kontakt og forståelse. En strategi til en virkelighed, hvor tilliden igen kan komme til udfoldelse i takt med vores forståelse for hinanden.

Jeg vil gerne invitere til erfaringsudveksling om dette! - her eller på www.PeaceByHeart.dk

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 1728
1 bedømmelse

Tragedien i Norge d. 22. juli 2011

af Henning Jacobsen
Henning Jacobsen
Henning Jacobsen har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Onsdag, 27 Juli 2011 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Kære IVK-interesserede

 

På baggrund af bombeeksplosionen i Oslo og massakren på en ungdomspolitisk sommerlejr i Norge vil jeg minde om de grundlæggende behov som alle mennesker deler. Jeg tænker især på grundlæggende behov for at blive lyttet til og forstået, mærke sikkerhed, tryghed og omsorg, når mange af os vil have blandede følelser af vrede, frygt, angst, usikkerhed, sorg og smerte i den aktuelle situation.

 

Noget af det vi kan gøre i situationen, er at lytte empatisk til os selv og forbinde enhver tanke og følelse med et behov.

 

Noget andet vi kan gøre, er at tage kontakt med mennesker for at dele de tanker og følelser som måtte dukke op. Måske for at lytte empatisk til hvordan andre mennesker har det i situationen.

 

Eller vi kan være aktiv medfølende, sørgende ved at opsøge norske institutioner, fx som den norske ambassade eller Den Norske Kirke i København, for at markere sorgen, medfølelsen og for at tage vare på vores samfund som mange af os ønsker demokratisk og ikkevoldeligt.

 

Endelig vil jeg minde om grundantagelsen i IVK: Enhver form for vold er et tragisk udtryk for umødte behov.

 

Jeg ønsker jer al godt.
 
Henning Jacobsen

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 1757
0 bedømmelser

Velkommen til.

af Thomas Lester
Thomas Lester
.
Brugeren er i øjeblikket Offline
Onsdag, 18 maj 2011 Kategori Ikke specificeret 1 Kommentar

Hej! Dejligt at du kigger forbi.

 

Alle brugere på denne side har mulighed for at oprette en blog og skrive hvad de har på hjertet.

 

Jeg har i mange år drømt om at bidrage til at skabe fællesskab omkring IVK og gøre det muligt for mennesker over hele landet at finde hinanden til f.eks øvegrupper. Denne side er  bygget i den vision.

 

Jeg håber at siden vil blive samlingssted for mennesker der deler interesse for Ikkevoldelig Kommunikation og håber at vi i fællesskab kan opbygge en side, der indeholder store mængder af information, som uddyber forskellige aspekter af IVK på en let og overskuelig måde. Jeg har brugt mange hundrede timer på siden i håb om at funktionerne rent faktisk kommer brugerne til gode. Hvis du har ideer til forbedringer eller nye funktioner der vil gøre siden endnu mere attraktiv, er du meget velkommen til at skrive til mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 

Venligste girafhilsner

Thomas

 

http://www.lestercoaching.dk

 

 

 

 

 

 

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 1876
0 bedømmelser

Nyheder

SENESTE BLOGINDLÆG

KATEGORIER

2 post(s)
1 post(s)