Viser indlæg fra Pernille Plantener

Det mest åbenlyse ser vi tit slet ikke

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Tirsdag, 14 november 2017 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer
Hvordan håndterer vi uønskede tanker, der trænger sig på? Eller frygt, der blokerer os? Eller dumme vaner, som vi kan gå og skælde os selv ud over? Tags: alternative strategier, selvempati, frygt
Læs mere Visninger: 13564
0 bedømmelser

Om umulige dilemmaer

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Torsdag, 26 oktober 2017 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Hvad er vigtigst?

 

  • Lytte til dit barn, der har haft en dårlig dag, eller holde aftalen med NN?
  • Hjælpe en kollega i knibe eller tage tidligt hjem som planlagt og gøre klar før gæsterne kommer?
  • Give efter for søvnen eller lytte til din partner, der har noget vigtigt på hjertet?

Hvis du kender den slags dilemmaer, så ved du sikkert også, at det ikke altid er et enten eller, hvor du med rettidig kommunikation eller rækken-efter-hjælp kan få det hele til at lykkes. Det kan være et skrækkeligt valg, hvor det river og flår indeni, når vi skal sige nej til noget vigtigt for at kunne sige ja til noget andet.

 

Førstehjælp til den sårede del af dig selv

 

Tænk på hvornår du sidst stod i et umuligt valg. Måske den del af dig, der var (og måske stadig er) under pres, længes efter at høre genkendende ord som disse:

 

 

  • - Føler du dig malet op i et hjørne, og længes du efter ånderum?
  • - Er du knust indeni, og kunne du godt bruge et helt ocean af plads og tid?
  • - Er du bange for at miste kontrollen, og længes du efter forudsigelighed?
  • - Bliver du desperat ved tanken om at skuffe nogen, og vil du gerne være sikker på, at der er en plads i verden til dig, uanset?

 

Hvis et af disse spørgsmål føles rart, så giv det nogle sekunder og mærk, hvordan bare det at blive genkendt midt i et dilemma giver plads til at trække vejret.

 

Det er ikke mens hjertet galopperer afsted og vi er pressede, vi skal tage beslutninger om hvordan vi vil prioriterer vores liv (selvom der tit er en hjælpsom sjæl, der husker os på at vi selv har valgt). Når dilemmaet river og flår, er der brug for førstehjælp til at komme hjem til os selv igen.

 

Følelsesord, der rammer præcist, stopper blødningen, det viser både praksis og hjerneforskning. Det hjælper os endnu mere, hvis de følges af ord for den kvalitet, som vi længes efter - det vi kalder behov inden for Ikkevoldelig Kommunikation. Kun personen selv kan bekræfte, om andres gæt rammer plet, så vi må tilbyde dem som spørgsmål.

 

På arbejde med ord


Når en kollega eller en ven står i et svært dilemma, prøv da at anerkende smerten ved dilemmaet i sig selv først, inden du hjælpsomt taler med om, hvordan hun skal komme ud af det. Det kan give den anden en følelse af følgeskab midt i et ubærligt valg.

 

Når vores nervesystem er faldet til ro igen og vi har håndteret situationen, er tiden inde til at overveje, om der er noget, der skal laves om. Der er grænser for, hvor mange aktiviteter, projekter, rejser, børn og nære venner, der kan passes ind i et standard tidsformat.

 

At være klar over og dybt forbundet med hvad der er det vigtigste i denne periode af dit liv kan tjene som en guideline for beslutninger, f.eks. når du modtager invitationer, får øje på muligheder eller bliver ramt af himmelsk inspiration. Et fyrtårn, du kan skele til, når muligheder byder sig eller et dilemma opstår.

 

Umulig situation erstattes med fred - og sorg

 

Min klient Vibe er alene med tre små børn, hvoraf den ældste har en ADHD-diagnose. Kun én af dem ser ind imellem sin far. Vibe er selvstændig, arbejder hjemmefra, og havde besluttet, at børnene max skulle tilbringe 6 timer dagligt i daginstitutionen. De gik desuden alle tre til fritidsaktiviteter, hvortil de skulle bringes og hentes, og Vibe følte sig smurt tyndere end tyndt ud med en elendig økonomi, der krævede at hun arbejdede mere end hun syntes muligt. Det resulterede i kort lunte og daglige skænderier hjemme.

 

Igennem vores samtaler nåede Vibe frem til, at fred hjemme var det vigtigste, og forudsætninger for fred var penge på kontoen, og at hun var udhvilet. Det hjalp hende til at træffe valg, så de hårde dilemmaer opstod sjældnere. Ved at blive ved med at prøve at nå det umulige, havde hun opretholdt illusionen om at hun måske en dag ville lykkes, men det havde haft en alt for stor omkostning.

 

At sætte ambitionerne ned indebar, at hun mærkede sin sorg over tilværelsen som single, som hun aldrig havde ønsket, og anerkendte, at hun havde ambitioner for sine børn, som hun ikke selv kunne matche.
Til gengæld kunne hun glæde sig over mere fred i hjemmet, og hun begyndte at se på børnenes opvækst som helhed, hvor dans og svømning godt kunne vente. Børnene savnede det i hvert fald ikke.

 

Hvad er vigtigst for dig? Har du defineret dine fyrtårn?

 

En IVK-træner vil kunne hjælpe dig til at fåkontakt med dine vigtigste værdier. Personligt tilbyder jeg samtaler over skype eller zoom, og det fungerer virkelig godt. Du kan booke en uforpligtende 30-minutters samtale her og tjekke, hvordan det virker for dig.

Tags: samtaler, dilemma, empati
Læs mere Visninger: 10705
0 bedømmelser

Vi holder hinandens hjerner

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Torsdag, 13 oktober 2016 Kategori Nære Relationer 0 Kommentarer

For nylig var jeg vidne til en dialog mellem kolleger, der gjorde ondt. Måske kender du situationen, enten som fortæller, lytter eller vidne? Her får du et par fif til hvordan du undgår at gøre slemt værre for din kollega.

 

Else havde været væk dagen i forvejen og så lidt klattet ud, og jeg hørte Elses kollega sige hej og spørge hvordan hun havde det.. "Ikke så godt," svarede Else. "Vi har lige fået svaret på prøverne. Min mand har kræft i stadie fire. Dvs. uhelbredeligt." Jeg så hende synke en gang og dreje hovedet væk.
"Åh nej," sagde kollegaen, "stakkels dig, er der slet ikke noget de kan gøre?" Else rystede på hovedet og fortalte hvad de havde fået at vide på sygehuset. "Så han kommer ikke til at opleve Frederiks konfirmation. Og - hvordan skal jeg kunne klare det hele uden ham? Det kan jeg ikke!"


Dobbelt øv.

Kollegaen sagde: "Min kusines mand fik samme besked for fem år siden. Han levede faktisk i næsten to år, selvom de havde sagt max seks måneder. De havde nemlig også en datter, der ikke var konfirmeret endnu, men han nåede det. Selvom han var indlagt, så fik han lov at komme hjem til konfirmationen."


Else så et øjeblik desorienteret ud, og så smilede hun anstrengt. Da kollegaen havde talt færdig om kusinens mands kræft, vendte hun sig mod sit arbejde.
Kollegaen blev stående som om noget manglede. "Hvis du har brug for at tale om det, ikk, så bare kom. Jeg vil gerne tale mere med dig," sagde hun.
"Tak, " sagde Else uden at vende sig, "Lige nu vil jeg hellere tænke på noget andet. Måske senere."

 

Øv for kollegaen, der gerne ville støtte og følte sig afvist. Og øv for Else, der knapt nok kunne rumme sig selv, hvordan skulle hun så kunne tage imod kollegaens historie?


Er DU fugl eller fisk?


Overvældet af sine følelser som Else var, så var det usandsynligt, at hun havde lyst til at høre andres historier. Det, de fleste af os savner i en situation som Elses, er en fornemmelse af at blive forstået og have følgeskab derude i følelsernes skræmmende hav.


Jeg kalder det fugl, når man som en papegøje bruger andres fortælling som stikord til at komme ind med sin egen. Og jeg kalder det for fisk, når man gnidningsløst svømmer med den anden hvor hun er.


Som fisk kunne svaret lyde: "Hvor må det være chokerende." Pause. Eller: "Er det ikke nærmest uvirkeligt for dig at være på arbejde?" Eller: "Skulle vi tale om hvordan jeg kan gøre det lettere for dig i dag?" Forskellige svar, der sætter den anden i centrum, ikke sig selv.

 

Meget andet end tab

For mange af os er det skræmmende at være overvældet af følelser. Vi kan blive blufærdige, desorienterede og ensomme. Det allerbedste i den situation er et menneske, der bare er til stede uden at prøve at 'ordne' det for os.

 

Det gælder i særlig grad, hvis vi har været ude for en alvorlig forskrækkelse, trusler eller vold. Når vi bliver mødt med nærvær, forsvinder fornemmelsen af at være en fremmed blandt fremmede, som så ofte ledsager chok.


Der er hjernefysiologi bag det jeg skriver. Når vi er overvældet af følelser, opererer vi fra en anden del af hjernen end der, hvor vores sunde fornuft hører hjemme, nemlig fra Amygdala, der varetager vores sikkerhed. Amygdala afgør om vi skal kæmpe, flygte, fryse eller tillade at være forbundet med et andet menneske. Varmt, accepterende nærvær inviterer os ud af kæmp/flygt og frys.


Den gode kollega bryder ind


Hvad med vidnet til papegøjesamtalen?
Du kan også gøre noget. Alle, der vælger papegøjesnak, har en god grund til det. Måske trænger de selv til at blive hørt. Måske er der aldrig nogen der har fortalt dem, at det ikke er særlig hjælpsomt. Hjælpe, det vil de helt sikkert gerne, og det kalder også på anerkendelse.


Hvis du vil blande dig, så spørg papegøjen om hun fortæller sin historie, fordi hun tænker det er hjælpsomt for Else? Du kan endda tjekke med Else om det var hjælpsomt. Og herefter kan du svømme med hende til I møder land.


Eller hvis det kræver mere mod end du har, kan du vende tilbage til Else, og lade hende mærke at du er med hende.
Nogle af os finder ind imellem os selv i papegøjens rolle. Personligt synes jeg bedre om samtaler, hvor man hører og forstår hinanden efter tur i stedet for at tale parallelt. Men papegøjer er tit farverige og underholdende og har også deres vigtige funktion, når vi er sammen.
Når det angår at støtte nogen i deres følelsers vold, er det bare ikke ligegyldigt om du er fugl eller fisk.

 

Ikkevoldelig Kommunikation inspirerer os til ikke bare at have en intention om at være i anerkendende kontakt med andre mennesker, men lærer is hvordan vi helt lavpraktisk kan gøre det. Når vi øver IVK på kurser eller i øvegrupper, træner vi vores eget sprog. I begyndelsen har mange af os brug for at aflære nogle af standardfraserne. Efterhånden, som vi bliver mere fortrolige med at bruge ord for følelser og behov, bliver sproget vores eget. Ganske som når du lærer et fremmedsprog.

Tags: kollegial støtte, neurobiologi, empati
Læs mere Visninger: 9937
0 bedømmelser

Sårbart er stærkt

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Tirsdag, 13 september 2016 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

I dag skal det handle om mod. Modet til at stå frem  og sige det højt, som alle hvisker om, eller til at sige fra, selvom de andre går med.

 

Mange tror, at modige mennesker ikke kender til frygt.

Men som en af dem, der jævnligt bliver anerkendt for mit mod til at stå frem, må jeg benægte det. Følelsen spænder fra akavet over nervøs til skrækslagen. Det kræver tit tilløb og famlen. Mod er ikke fravær af frygt. Det er frygt, der holder Vor Herre i hånden.

 

Det er ligesom med vinterbadning; vinterbadere kan sagtens mærke det skærende ubehag ved kulden, men vi gør det alligevel.


Vi har brug for vores mod når...

Når vi opdager, at vi igen er i gang med at snakke om nogen. I stedet for med dem. Om-snakken kan være nødvendig for at klare tankerne og forstå ens egen reaktion. Gentagen om-snak kan være tegn på en skidt virksomheds- eller familiekultur med bagtaleri og sladder.

 

Eller når vi ikke bryder os om det, vi ser eller er del af. Som ung arbejdede jeg på en salatfabrik, hvor jeg blev bedt om at udskifte etiketterne med gammel datomærkning på fin sildesalat-bægrene med friske datomærker. Det var bare ikke i orden; dengang havde jeg ikke modet til at tale højt.

 

Eller når vi fortæller os selv, at vi er blevet overset, trådt på, snigløbet, manipuleret og alle de andre fortolkninger af andres adfærd, der indebærer at de har gjort noget forkert. Måske har de, og måske ved de ikke hvordan deres handlinger påvirker andre.

 

Dialog kan forebygge energi-opslugende ufred og resignation og bane vejen for et godt arbejdsklima og envarm familiekultur.

 

Bekvemmelighed eller selvværd?

Først og fremmest må vi anerkende, at det ikke er behageligt. Du føler dig måske eksponeret, nøgen eller fjollet når du går i gang med at sige det, der er svært. Eller du bliver bange for at kollegerne og chefen tager anstød og dømmer dig - med uoverskuelige konsekvenser.

At mærke sin frygt er en del af det at vise mod. Men lad det ikke stoppe der. At tie har også langtrækkende konsekvenser - for dit selvværd og din veltilpashed.

 

Et fif er dernæst at holde dig på egen banehalvdel og modstå fristelsen til at fortælle de andre, hvad du tænker om dem.

Prøv at holde dig til observationen - hvad skete der, helt nøgternt fortalt?

Og dernæst fortæller du hvad det gjorde ved dig - blev du utilpas, usikker, måske forvirret? Eller stødt, vred?

Efterfulgt af hvad du længes efter - måske tryghed, retfærdighed eller respekt.

Når du er sikker på at dit budskab er gået igennem, kommer det vigtigste af det hele: Du anmoder om hvad du gerne vil have de gør. Det er ikke bare snak og brok. Du tager ansvar og beder om det, der betyder noget  for dig.


 

Sårbar - men ikke svag

I eksemplet med sildesalaten kunne det lyde således: "Når du beder mig om at erstatte de gamle etiketter med friske, så bliver jeg forvirret og irriteret. Det er vigtigt for mig at jeg kan stå inde for det produkt, jeg er med til at lave. Vil du være med til at vi kasserer de gamle rammer sildesalat?

Måske er svaret 'nej'. Mere sandsynligt er det åbningen på en samtale, hvor jeg får muligheden for at stå på mål for det, der betyder noget for mig.

 

Om sagen er sildesalat, en kollega, der lugter, en chef, der kommer for tæt på, eller en hel kultur med blame game eller ineffektivitet eller enhver-sig-selv-nok - første skridt i forandringen er at finde modet til at adressere det.

Vi tror tit selv, at når vi føler os sårbare og eksponerede, fremstår vi svage. Men faktisk opleves det som styrke af dem, der er vidner til det. Måske det er værd at huske på, når du tager tilløb.

 

Tags: mod, ærlighed, frygt, handlekraft
Læs mere Visninger: 5289
0 bedømmelser

Ordet skaber hvad det nævner

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Lørdag, 20 august 2016 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Byg om i din hjerne med Ikkevoldelig Kommunikation

N.F.S.Grundtvig var på linje med nyeste hjerneforskning, da han i 1829 skabte tag-linjen Ordet Skaber Hvad Det Nævner. Eller som Martin Brofman, amerikansk kræft-overlever og healer formulerer det: ’De ord, du bruger til at beskrive din virkelighed, skaber din virkelighed’.

 

Selvsamme Martin Brofman foreslog mig for 32 år siden at erstatte mit ’Jeg hader dig!’ til mit eget spejlbillede med ’Jeg elsker dig’. Det – sammen med andre discipliner, som jeg skriver om i denne blog – har hjulpet mig fra mit indre triste fængsel til det vidunderlige liv, jeg har i dag.

 

Grundtvigs ord betyder forenklet sagt, at når vi beskæftiger vores tanker med det, der er svært, frygtindgydende eller uudholdeligt, så får vi mere af det. Hvis vi derimod fokuserer på det, vi gerne vil have mere af, kommer vi til at møde dét hyppigere.

 

Fysisk ombygning i hjernen – nu… Og nu… Og nu…

Det er sådan at vores hjernes mange centre har en arbejdsdeling. Korttidshukommelsen er f.eks. ét sted, forsvarsberedskabet et andet og den logiske evne et tredje. Ligesom kroppen leder mere blod til en muskel, der arbejder,  får de aktive kredsløb i hjernen mere blod og dermed ilt og næringsstoffer end de passive.

 

Hjernen er under livslang forandring. Når et bundt nerveceller er aktive, danner de flere nervetråde, indgår i flere forbindelser og bliver hurtigere til at lede de elektriske impulser. Nervebaner, der ikke bruges, bliver svagere – akkurat som en grusvej gror til, når ingen længere færdes på den. Tænk blot på hvor svært det blev at finde vej efter du fik din første GPS…

 

Samtidig passerer en impuls lettere igennem, når der først er dannet en landevej. Bekymringer og smerte når hurtigere bevidstheden, hvis vi tit bekymrer os. Hvis vi derimod har for vane at fokusere på det, der gør os tilfredse, vil vi også hurtigere få øje på det, der gør os glade, og overse hvad der tidligere kunne dræne os.

 

Fokus på behov bygger nye nerveveje

Selvfølgelig skal vi ikke undertrykke vores følelser, når vi er triste, bange eller vrede! Livet skal mærkes, leves og formuleres, og det gælder hele registret. Vores negative følelser er der jo netop for at fortælle os, at der er vigtige behov, som ikke er opfyldt lige nu, så de skal bydes velkommen, inddrages og forstås.

 

Hvis vi gerne vil have det bedre, er det hjælpsomt derefter at vende opmærksomheden mod den ønsketilstand, som følelsen kalder på. Frygt kalder ofte på sikkerhed. Ensomhed kalder på fællesskab, og vrede er tit udtryk for at vi længes efter respekt. Prøv at spørge dig selv: Hvad er det, som den følelse jeg oplever lige nu, længes efter?

 

Ved at bruge 10-15 sekunder på at forestille os hvordan det ville være, hvis denne eftertragtede tilstand var til stede netop nu, og virkelig inhalere tilstanden med hele bevidstheden og kroppen, så træner vi vores hjerne i netop denne tilstand. Det giver tit øjeblikkelig lettelse, men det er ikke det hele. Ikke sjældent leder det til, at vi bliver mere opfindsomme og modige og faktisk opsøger situationer, der bedre opfylder behovet for os.

 

Ikkevoldelig Kommunikation som alternativ til meditationspuden

Spørger man nogle af tidens populære hjerneforskere og terapeuter som Daniel Siegel og Rick Hanson, peger de på mindfulness meditation som et uomgængeligt redskab ved ny-orientering af bevidstheden. IVK kan imidlertid det samme – og tilmed mens vi lever livet med hinanden i stedet for at meditere.

 

IVK foreslår os at fokusere på det, vi længes efter, når vi har mærket det, der gør os ondt. Det sker sjovt nok ikke automatisk, hvilket hjernevidenskaben også har en forklaring på – men det bliver i et andet indlæg. Med IVK lærer vi samtidig en enkel måde at opnå mellemmenneskelig kontakt.

 

Min længsel da jeg gik i gang med at skrive dette indlæg, var at lindre nogle af bekymringerne derude og inspirere til mere tro på at det nytter, at vi formår at få et godt liv, alle sammen, sammen. Blev du inspireret? Hvad længes du efter?

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 4636
0 bedømmelser

Marshall Rosenberg er død

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Onsdag, 11 februar 2015 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer

Marshall Rosenberg, amerikansk psykolog og ophavsmand til Ikkevoldelig Marshall RosenbergKommunikation (IVK) døde d. 7. februar, 80 år gammel.

 

Marshall har påvirket tusinder af menneskers liv med sine fredsskabende dialoger, båret af umådelig humor og lune. Han var nomineret til Nobels fredspris adskillige gange, senest i 2014. Han har skrevet flere bøger, der er udkommet på dansk, bl.a. ’Ikkevoldelig Kommunikation - girafsprog’.

 

Med IVK har Marshall inspireret os til at forbinde os med andre mennesker gennem opmærksomhed på vores fællesmenneskelige behov. IVK vil være velkendt for mange inden for den pædagogiske verden og er desuden anvendt inden for retsvæsenet, ved mægling mellem bander og befolkningsgrupper, som terapeutisk metode og som ledelsesstrategi, for blot at nævne nogle få af de mange områder, hvor den enkle proces har vundet udbredelse.


Marshall gik til livet med en smittende lidenskab for menneskelig kontakt, hvor vi giver og modtager fra hjertet. Han så og lærte os at se den positive intention i ethvert menneske, selvom deres handlinger var kritisable, og inspirerede os utrætteligt i at finde nye strategier, hvor alles behov blev taget i betragtning.

Marshall Rosenberg var den største mand, jeg nogensinde har kendt. Han bragte medfølelse og inspiration til denne verden på en måde, der var forbløffende og fantastisk at være vidne til. Hans evne til at forstå hvad der driver andre mennesker og til at forsone stridende parter var en gave så stor for mig personligt og for så mange andre, at jeg umuligt kan finde ord for det.


Det er en af de største rigdomme i mit liv at have kendt og været tæt på ham, at have oplevet hans store humor, varme og ydmyghed og magien i rummet med ham, og at have den store velsignelse at kunne fortsætte hans arbejde gennem mit eget virke.
Det er sølle at forestille sig, hvad mit liv ville have været uden den effekt, Marshall og hans arbejde har haft på mig og alle mine relationer. Jeg har oplevet forsoning og fået kærligheden tilbage hvor det syntes umuligt, takket være hans enkle hypoteser og kraftfulde processer.

I Danmark har vi et aktivt IVK-miljø, og jeg ved at jeg skriver på vegne af mange, der som jeg lever hver eneste dag i taknemmelighed over hans livsværk.
 
Marshall døde fredfyldt med sin kone og børn omkring sig. I disse dage sørger hans tilhængere over hele kloden – bogstaveligt talt, idet det er muligt at finde undervisning i IVK (engelsk: Nonviolent Communication, NVC) ved certificerede trænere i 88 lande. Måtte hans budskab fortsat spredes med integritet og entusiasme. 

Tags: Ikkevoldelig Kommunikation, Marshall Rosenberg, Ikkevoldelig Kommunikation, Marshall Rosenberg
Læs mere Visninger: 5341
0 bedømmelser

Øvegruppe og internationale træf

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Mandag, 05 september 2011 Kategori Ikke specificeret 0 Kommentarer
LivKom og tilsvarende foreninger i 4 andre lande har fået bevilget EU-midler til at gennemføre et fælles projekt under Grundtvig-programmet. Projektet består af 2 dele:
  1. 2 øvegrupper med et månedligt møde á 4 timer
  2. 4 internationale træf af nogle dages varighed, hvor vi snakker IVK og øvegrupper gennem mødeformen Open Space Technology (OST).

Projektet er netop gået i gang, og der er stadig ledige pladser i øvegrupperne, og inden for den næste måned er der åbent for at deltagere kan melde sig.


Fyn og Hovedstaden

Der bliver to grupper, som mødes hver måned frem til juni 2013. Karsten Schacht Petersen er kontaktperson for Fyn-gruppen, og Carl Plesner og undertegnede deler ansvaret for Københavnergruppen. Det er meningen, at der skal være en erfaren facilitator til stede ved hvert møde, og det kan være andre end de nævnte.

Alle er velkomne til at deltage – især vil vi gerne opmuntre mennesker, der ikke har så meget IVK-erfaring, men stort ønske om at bruge IVK i deres liv, til at melde sig. Øvegruppen er alle tiders chance for dig, der længes efter at lære og integrere IVK i din hverdag, men hidtil ikke har haft et forum at øve dig i!

De internationale møder er et åbent tilbud, som man kan vælge at tage med på. Som deltager i en projekt-øvegruppe har du mulighed for at få betalt rejse og ophold til de internationale møder. De er endnu ikke tilrettelagt, og et af dem vil evt. blive afholdt af os selv i Danmark. Projektet kan finansiere sammenlagt 12 rejser til de fire træf.


Hvorfor er det så godt at være med i en øvegruppe?

Jeg er meget varm fortaler for øvegrupper. Her kan du som ingen andre steder famle dig frem til dit eget, ikkevoldelige sprog. Du kan tage svære situationer op i et trygt forum og finde andre måder at kommunikere på. Du kan træne vanskelige samtaler før de finder sted i virkeligheden. Du kan opnå healing for psykiske ar. Og du kan få og give masser af empati. Men først og fremmest kan øvegruppen være det sted, hvor vi øver os over for hinanden, når noget pludselig provokerer, irriterer, keder eller ærgrer os.

Under dette projekt har du fordelen af at gruppen er sat i system, og der deltager en erfaren IVK-facilitator. Øvegruppen er ikke et alternativ til at gå på kursus og lære grundbegreberne, men det bedst tænkelige supplement. Det giver mulighed for et stort skridt fremad i din integration af IVK.


Hvorfor internationale træf?

Møderne på tværs af landegrænserne tjener som erfaringsudveksling. Alle deltagere er med i en øvegruppe hjemme, og det giver os en enestående mulighed for at opleve det globale IVK-fællesskab. IVK er en international, multikulturel udtryksform, og det kan være meget berigende og opløftende at mødes med folk, der taler andre sprog og opleve, at vi kan udveksle fra hjertet uanset modersmål.

Open Space Technology er en mødeform, hvor strukturen dannes af deltagerne undervejs ud fra vores interesser og behov. Det går vældig godt i spænd med IVK, og deltagelse i disse møder vil medvirke til at styrke vores kompetencer i at bruge OST som værktøj til selvorganiserede læringsprocesser.


Projekt med EU-støtte

Grundtvig-programmets formål er at understøtte livslang læring og udveksling på tværs af landegrænserne indenfor EU og visse partnerlande . Det er Oliver Wagner fra den tyske IVK- organisation Erziehungsweise (som betyder Uddannelsesmæssigt), der har formuleret projektet og opfordret bl.a. LivKoms formand Kirsten Kristensen og en række andre IVK-foreninger i EU til at være medansøgere. De andre deltagerlande er: Tyskland, Holland, Polen og Tyrkiet. På venteliste og altså mulige senere godkendte deltagere er: Slovenien, Ungarn og Storbritannien.

LivKom har fået 15.000 €, dvs. ca. 105.000 kr. til at dække udgifterne forbundet med rejser mv.


Hvad gør jeg for at være med?

Hvis du har lyst til at være med i en øvegruppe under dette projekt, så kontakt undertegnede (Pernille Plantener) snarest muligt, helst via e-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Fortæl hvorfor du gerne vil være med, hvad din IVK-erfaring er, hvor du bor og dine kontaktoplysninger. Du behøver ikke kunne deltage i alle møder, men vi foretrækker deltagere, der vil prioritere at være med så tit de kan helt frem til sommeren 2013. Pt. er der én ledig plads i gruppen på Fyn og 5 pladser i København. Du kan også blive skrevet på venteliste.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Kærlig hilsen Pernille Plantener

2543 2921 / Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 5779
0 bedømmelser

3 hjemmeopgaver efter tragedien i Norge

af Pernille Plantener
Pernille Plantener
Pernille Plantener har endnu ikke angivet en biografi
Brugeren er i øjeblikket Offline
Søndag, 04 september 2011 Kategori Ikke specificeret 1 Kommentar

Tre hjemmeopgaver efter tragedien i Norge

Norge!

Nu har den første rædsel og sorg lagt sig. Mediedebatten har bevæget sig i andre retninger, og jeg tænker ikke længere dagligt på tragedien.

Tilbage står imidlertid min frygt for om vi bare fortsætter den kultur, der fostrer fanatikere, der er villige til at tage konsekvensen af deres hadske holdninger. Jeg vil derfor gerne kikke lidt nærmere på hvad jeg tror er vores fælles opgave for atimødegå fanatisme.

Almenmenneskelige behov bag

Et menneske + en umenneskelig handling – det er en ligning, der ikke går op. Så vidt jeg forstår på dem, der arbejder med forløsning af traumer, er det hvad der medvirker til at gøre oplevelser traumatiske. Der er ingen logik, og det er ubærligt ikke at forstå. At forstå Anders Breiviks gode grunde til at udføre udåden kan hjælpe til at hele det sår, som mange af os har fået på vores sjæl. Her har filosoffen Mikkel Thorup og andre debattører bidraget til min forståelse, og jeg har fået relativt fred ved at indse hvilke intentioner, der kan ligge bag. For jeg ved, at enhver handling er et forsøg på at møde behov, der er universelle og som jeg derfor også deler. Jeg vil gerne slå fast, at hans gerninger 22. juli på ingen måde ligger inden for min accept. Det er de bagvedliggende intentioner, som jeg prøver at forbinde mig med – for at kunne få øje på menneskeligheden i ham.

Orden i form af uforstyrrethed

Jeg tror at Anders Breivik nærer stærk frygt for det kaos, som muslimsk kolonisering af vesten for ham er et skrækbillede af, og denne skræk udspringer af et stærkt behov for orden. AB’s behov for orden er åbenbart desperat uopfyldt – af grunde, vi dårligt nok kan gisne om, men som hænger sammen med hans oplevelser og hans fortolkning af dem.

I AB’s forståelse er orden baseret på at de kristne hvide hører hjemme i vores del af verden i en kultur, der er uforstyrret af andre mennesker, hjemhørende andre steder. Her er der en tydelig parallel til Al-Qaeda, som frygter det kaos, de øjner ved den vestlige kulturs indmarch i de arabiske lande, og gerne vil opnå orden som de forstår det. AB er overbevist om, at den frygtede kolonisering er ved at ske og har tilsyneladende mistet tilliden til, at samfundets ledere formår at vogte vores orden og beskytte os mod kaos. Han valgte som en anden frihedskæmper at tage sagen i egne hænder. Jeg forstår ønsket om orden, selvom det for mig har andre udtryk (f.eks. bæredygtighed og lige adgang til ressourcer). Jeg forstår også trangen til at bidrage til at realisere sin vision – der går f.eks. næppe en dag, hvor jeg ikke tænker på, hvordan jeg bedst kan ’walk(-e) the talk’ i retning af den verden, jeg gerne vil se mine børnebørn leve i. Hvor ville jeg ønske, at AB’s (og andres) koncept for orden ikke omfattede strategier baseret på fjendebilleder. Og hvor ville jeg ønske, han havde set andre handlemuligheder, der ikke havde tragiske omkostninger!

Fjendebilleder er ekstremismens sædekorn

Fjendebilleder er i mine øjne kernen i sagen. Når vi ser mennesker som anonyme medlemmer af en gruppe, som vi tillægger negative egenskaber, så er vi i gang med at skabe fjendebilleder. Vi lukker for dialog og kontakt. Tit indgår vi i et meningsfællesskab derom, og vi får forstærket vores enøjede syn på disse mennesker og får hverken øje på det, der driver disse mennesker eller nuancerne og det enestående. Jeg tror, at uanset om det er højreekstremister, muslimer, Dansk Folkeparti-medlemmer eller andre, som vi benævner ved deres gruppetilhørsforhold og har generaliserende forestillinger om, så bidrager jeg og du derved til adskiltheden og uforsonligheden i vores kultur, der i ekstreme tilfælde fostrer en Anders Breivik eller Osama Bin Laden. Det er paradigmet ’dem(de forkerte) og os (de rigtige)’, vores ugranskede overbevisninger om andre mennesker, der er kernen i en kultur, der kan give fødsel til ekstremisme. Dén kultur er de fleste af os vedligeholdere af, fordi vi med vores sprog om ’de forkerte’ bestyrker andre i samme holdning, og fordi vi misser chancen for at skabe kontakt og forsoning.

Har du fjendebilleder?

Når det er så ødelæggende, hvorfor danner vi så de fjendebilleder – hvilke behov opfylder det for os at have dem? Her taler jeg ikke om det enkelte fjendebillede, som har sit sæt af uopfyldte behov knyttet til sig – når det gælder al-Queda terrorister, kunne det f.eks. være sikkerhed og dialog. Jeg taler om mekanismen at danne fjendebilleder. Mange af os gør det uden besvær, nærmest pr. automatik, når vores behov er seriøst umødte, selvom vi principielt ønsker mere kontakt og fred i verden. Test dig selv: Landmænd. Republikanere. Rockere. Nazister. Multinationale selskaber. Narkobaroner. Kan du sige dig fri for at benævne bare én af disse grupper nedsættende – og kender du nogle af gruppens medlemmer personligt?

Løver, husmoderlogik og medlemsbog

Det må enhver af os kikke indad for at kunne besvare. Nogle bud fra min egen indre research er: Det er en måde at beskytte og styrke mig selv på, når jeg støder på noget, jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle. Et veldefineret billede af en fjende, forskellig fra mig selv, giver mig en tydelig genstand, jeg kan kæmpe med eller flygte fra. Altså ren krybdyrhjernelogik, der er gangbar, når det gælder om at øjne en løve i horisonten tidligst muligt. Men i et menneskeligt væv, hvor vi alle har brug for fællesskabet og hinanden for at kunne overleve, er det en uhensigtsmæssig respons.

Opbygning af fjendebilleder tjener også til at holde hus med ressourcerne ved at spare mig selv for at tage ny information ind om ethvert menneske. Det er anstrengende i en hverdag, der er tætpakket med informationer, menneskelige møder, dilemmaer og stress.

Da vores kultur er gennemsyret af ’dem og os’-tankegang, er fjendebillederne også et medlemskort til fællesskabet, og at gøre op med dem kan opleves angstprovokerende og meget ensomt. Jeg får jo accept og anerkendelse som respons på at udtrykke holdninger, som andre synes om.

Fjendebilleder adskiller os

Men der er også behov, som fjendebillede-strategien stiller sig i vejen for. Igen fra min indre research: Især kontakt og gensidig forståelse, som imidlertid er noget, jeg kan få opfyldt med andre mennesker. Andre behov er tolerance, fælles ansvarlighed for vores arrede klode og alle dens sultne og forpinte mennesker, samt forbundethed som menneskehed. De bliver ikke opfyldt, og det efterlader en sult i mig, der ikke vil stilles, så længe jeg ser nogle mennesker som forkerte.

Hvis jeg skal nedlægge våbnene i mit fjendebillede-tankegods, så fordrer det at jeg anerkender de behov fuldt ud, som jeg prøver at få opfyldt, når jeg dømmer andre, og at jeg finder andre måder at møde dem på. At være sårbar og risikere at stå udenfor er ikke holdbart i længden; jeg må finde fællesskab på andre måder end ved at sige smarte, nedsættende ord om dem, vi ikke kan lide. Og jeg må turde tage den maske af min fjende, som jeg selv har anbragt dér, og risikere noget uventet, når jeg møder mennesket bag. Det fordrer andre strategier for sikkerhed. Måske må jeg gå gennem mit livs hidtidige farlige øjeblikke for at kunne fravælge mit eget nervesystems tvangsmæssige reaktioner og nå ind til et rent ønske om gensidig kontakt og forståelse – selv med den, der skræmmer mig.

Tre skridt tættere på dialog

Jeg vil gerne være mild og forståelsesfuld overfor mig selv og alle andre, som jeg hører have fjendebilleder, og jeg vil også gerne at disse éndimensionale projektioner af andre mennesker bliver afløst af at vi har modet til at rykke et skridt tættere på dem, vi i går tog afstand fra. Tør vi det, kan vi måske inspirere andre til at gøre det samme. Mine tre opfordringer til dig og mig er:

  1. Lad os blive bevidste om hvordan det tjener os at have fjendebilleder – og give os selv til opgave efterhånden at finde alternative strategier til at møde disse behov.
  2. Lad os undersøge hvilke behov, vores ’fjender’s adfærd forhindrer os i at få opfyldt – og lad os finde måder at komme i dialog med vores fjender på.
  3. Når vi står over for en person, som udtrykker et fjendebillede, så lad os gå i dialog med vedkommende – lytte til hvilke behov, der ligger bag fordømmelsen, og udtrykke vores egne følelser ved at høre det. Skippe argumenter og holdninger og i stedet undersøge følelser og behov. Være nærværende, empatisk og ærligt til stede.

Med ovenstående tre enkle (men ikke nødvendigvis lette) opgaver har vi hver især kraften til at flytte vores verden en lille smule og lede en strøm af tidsånden i retning af mere kontakt og forståelse. En strategi til en virkelighed, hvor tilliden igen kan komme til udfoldelse i takt med vores forståelse for hinanden.

Jeg vil gerne invitere til erfaringsudveksling om dette! - her eller på www.PeaceByHeart.dk

Tags: Utagget
Læs mere Visninger: 5581
1 bedømmelse

Nyheder

SENESTE BLOGINDLÆG

KATEGORIER

2 post(s)
1 post(s)