Hvordan håndterer vi uønskede tanker, der trænger sig på? Eller frygt, der blokerer os? Eller dumme vaner, som vi kan gå og skælde os selv ud over? Tags: alternative strategier, selvempati, frygt

Hvad er vigtigst?

 

• Lytte til dit barn, der har haft en dårlig dag, eller holde aftalen med NN?
• Hjælpe en kollega i knibe eller tage tidligt hjem som planlagt og gøre klar før gæsterne kommer?
• Give efter for søvnen eller lytte til din partner, der har noget vigtigt på hjertet?

Hvis du kender den slags dilemmaer, så ved du sikkert også, at det ikke altid er et enten eller, hvor du med rettidig kommunikation eller rækken-efter-hjælp kan få det hele til at lykkes. Det kan være et skrækkeligt valg, hvor det river og flår indeni, når vi skal sige nej til noget vigtigt for at kunne sige ja til noget andet.

 

Førstehjælp til den sårede del af dig selv

 

Tænk på hvornår du sidst stod i et umuligt valg. Måske den del af dig, der var (og måske stadig er) under pres, længes efter at høre genkendende ord som disse:

 

 

• - Føler du dig malet op i et hjørne, og længes du efter ånderum?
• - Er du knust indeni, og kunne du godt bruge et helt ocean af plads og tid?
• - Er du bange for at miste kontrollen, og længes du efter forudsigelighed?
• - Bliver du desperat ved tanken om at skuffe nogen, og vil du gerne være sikker på, at der er en plads i verden til dig, uanset?

 

Hvis et af disse spørgsmål føles rart, så giv det nogle sekunder og mærk, hvordan bare det at blive genkendt midt i et dilemma giver plads til at trække vejret.

 

Det er ikke mens hjertet galopperer afsted og vi er pressede, vi skal tage beslutninger om hvordan vi vil prioriterer vores liv (selvom der tit er en hjælpsom sjæl, der husker os på at vi selv har valgt). Når dilemmaet river og flår, er der brug for førstehjælp til at komme hjem til os selv igen.

 

Følelsesord, der rammer præcist, stopper blødningen, det viser både praksis og hjerneforskning. Det hjælper os endnu mere, hvis de følges af ord for den kvalitet, som vi længes efter - det vi kalder behov inden for Ikkevoldelig Kommunikation. Kun personen selv kan bekræfte, om andres gæt rammer plet, så vi må tilbyde dem som spørgsmål.

 

På arbejde med ord

Når en kollega eller en ven står i et svært dilemma, prøv da at anerkende smerten ved dilemmaet i sig selv først, inden du hjælpsomt taler med om, hvordan hun skal komme ud af det. Det kan give den anden en følelse af følgeskab midt i et ubærligt valg.

 

Når vores nervesystem er faldet til ro igen og vi har håndteret situationen, er tiden inde til at overveje, om der er noget, der skal laves om. Der er grænser for, hvor mange aktiviteter, projekter, rejser, børn og nære venner, der kan passes ind i et standard tidsformat.

 

At være klar over og dybt forbundet med hvad der er det vigtigste i denne periode af dit liv kan tjene som en guideline for beslutninger, f.eks. når du modtager invitationer, får øje på muligheder eller bliver ramt af himmelsk inspiration. Et fyrtårn, du kan skele til, når muligheder byder sig eller et dilemma opstår.

 

Umulig situation erstattes med fred - og sorg

 

Min klient Vibe er alene med tre små børn, hvoraf den ældste har en ADHD-diagnose. Kun én af dem ser ind imellem sin far. Vibe er selvstændig, arbejder hjemmefra, og havde besluttet, at børnene max skulle tilbringe 6 timer dagligt i daginstitutionen. De gik desuden alle tre til fritidsaktiviteter, hvortil de skulle bringes og hentes, og Vibe følte sig smurt tyndere end tyndt ud med en elendig økonomi, der krævede at hun arbejdede mere end hun syntes muligt. Det resulterede i kort lunte og daglige skænderier hjemme.

 

Igennem vores samtaler nåede Vibe frem til, at fred hjemme var det vigtigste, og forudsætninger for fred var penge på kontoen, og at hun var udhvilet. Det hjalp hende til at træffe valg, så de hårde dilemmaer opstod sjældnere. Ved at blive ved med at prøve at nå det umulige, havde hun opretholdt illusionen om at hun måske en dag ville lykkes, men det havde haft en alt for stor omkostning.

 

At sætte ambitionerne ned indebar, at hun mærkede sin sorg over tilværelsen som single, som hun aldrig havde ønsket, og anerkendte, at hun havde ambitioner for sine børn, som hun ikke selv kunne matche.
Til gengæld kunne hun glæde sig over mere fred i hjemmet, og hun begyndte at se på børnenes opvækst som helhed, hvor dans og svømning godt kunne vente. Børnene savnede det i hvert fald ikke.

 

Hvad er vigtigst for dig? Har du defineret dine fyrtårn?

 

En IVK-træner vil kunne hjælpe dig til at fåkontakt med dine vigtigste værdier. Personligt tilbyder jeg samtaler over skype eller zoom, og det fungerer virkelig godt. Du kan booke en uforpligtende 30-minutters samtale her og tjekke, hvordan det virker for dig.

Tags: samtaler, dilemma, empati

For nylig var jeg vidne til en dialog mellem kolleger, der gjorde ondt. Måske kender du situationen, enten som fortæller, lytter eller vidne? Her får du et par fif til hvordan du undgår at gøre slemt værre for din kollega.

 

Else havde været væk dagen i forvejen og så lidt klattet ud, og jeg hørte Elses kollega sige hej og spørge hvordan hun havde det.. "Ikke så godt," svarede Else. "Vi har lige fået svaret på prøverne. Min mand har kræft i stadie fire. Dvs. uhelbredeligt." Jeg så hende synke en gang og dreje hovedet væk.
"Åh nej," sagde kollegaen, "stakkels dig, er der slet ikke noget de kan gøre?" Else rystede på hovedet og fortalte hvad de havde fået at vide på sygehuset. "Så han kommer ikke til at opleve Frederiks konfirmation. Og - hvordan skal jeg kunne klare det hele uden ham? Det kan jeg ikke!"

Dobbelt øv.

Kollegaen sagde: "Min kusines mand fik samme besked for fem år siden. Han levede faktisk i næsten to år, selvom de havde sagt max seks måneder. De havde nemlig også en datter, der ikke var konfirmeret endnu, men han nåede det. Selvom han var indlagt, så fik han lov at komme hjem til konfirmationen."

Else så et øjeblik desorienteret ud, og så smilede hun anstrengt. Da kollegaen havde talt færdig om kusinens mands kræft, vendte hun sig mod sit arbejde.
Kollegaen blev stående som om noget manglede. "Hvis du har brug for at tale om det, ikk, så bare kom. Jeg vil gerne tale mere med dig," sagde hun.
"Tak, " sagde Else uden at vende sig, "Lige nu vil jeg hellere tænke på noget andet. Måske senere."

 

Øv for kollegaen, der gerne ville støtte og følte sig afvist. Og øv for Else, der knapt nok kunne rumme sig selv, hvordan skulle hun så kunne tage imod kollegaens historie?

Er DU fugl eller fisk?

Overvældet af sine følelser som Else var, så var det usandsynligt, at hun havde lyst til at høre andres historier. Det, de fleste af os savner i en situation som Elses, er en fornemmelse af at blive forstået og have følgeskab derude i følelsernes skræmmende hav.

Jeg kalder det fugl, når man som en papegøje bruger andres fortælling som stikord til at komme ind med sin egen. Og jeg kalder det for fisk, når man gnidningsløst svømmer med den anden hvor hun er.

Som fisk kunne svaret lyde: "Hvor må det være chokerende." Pause. Eller: "Er det ikke nærmest uvirkeligt for dig at være på arbejde?" Eller: "Skulle vi tale om hvordan jeg kan gøre det lettere for dig i dag?" Forskellige svar, der sætter den anden i centrum, ikke sig selv.

 

Meget andet end tab

For mange af os er det skræmmende at være overvældet af følelser. Vi kan blive blufærdige, desorienterede og ensomme. Det allerbedste i den situation er et menneske, der bare er til stede uden at prøve at 'ordne' det for os.

 

Det gælder i særlig grad, hvis vi har været ude for en alvorlig forskrækkelse, trusler eller vold. Når vi bliver mødt med nærvær, forsvinder fornemmelsen af at være en fremmed blandt fremmede, som så ofte ledsager chok.

Der er hjernefysiologi bag det jeg skriver. Når vi er overvældet af følelser, opererer vi fra en anden del af hjernen end der, hvor vores sunde fornuft hører hjemme, nemlig fra Amygdala, der varetager vores sikkerhed. Amygdala afgør om vi skal kæmpe, flygte, fryse eller tillade at være forbundet med et andet menneske. Varmt, accepterende nærvær inviterer os ud af kæmp/flygt og frys.

Den gode kollega bryder ind

Hvad med vidnet til papegøjesamtalen?
Du kan også gøre noget. Alle, der vælger papegøjesnak, har en god grund til det. Måske trænger de selv til at blive hørt. Måske er der aldrig nogen der har fortalt dem, at det ikke er særlig hjælpsomt. Hjælpe, det vil de helt sikkert gerne, og det kalder også på anerkendelse.

Hvis du vil blande dig, så spørg papegøjen om hun fortæller sin historie, fordi hun tænker det er hjælpsomt for Else? Du kan endda tjekke med Else om det var hjælpsomt. Og herefter kan du svømme med hende til I møder land.

Eller hvis det kræver mere mod end du har, kan du vende tilbage til Else, og lade hende mærke at du er med hende.
Nogle af os finder ind imellem os selv i papegøjens rolle. Personligt synes jeg bedre om samtaler, hvor man hører og forstår hinanden efter tur i stedet for at tale parallelt. Men papegøjer er tit farverige og underholdende og har også deres vigtige funktion, når vi er sammen.
Når det angår at støtte nogen i deres følelsers vold, er det bare ikke ligegyldigt om du er fugl eller fisk.

 

Ikkevoldelig Kommunikation inspirerer os til ikke bare at have en intention om at være i anerkendende kontakt med andre mennesker, men lærer is hvordan vi helt lavpraktisk kan gøre det. Når vi øver IVK på kurser eller i øvegrupper, træner vi vores eget sprog. I begyndelsen har mange af os brug for at aflære nogle af standardfraserne. Efterhånden, som vi bliver mere fortrolige med at bruge ord for følelser og behov, bliver sproget vores eget. Ganske som når du lærer et fremmedsprog.

Tags: kollegial støtte, neurobiologi, empati

I dag skal det handle om mod. Modet til at stå frem  og sige det højt, som alle hvisker om, eller til at sige fra, selvom de andre går med.

 

Mange tror, at modige mennesker ikke kender til frygt.

Men som en af dem, der jævnligt bliver anerkendt for mit mod til at stå frem, må jeg benægte det. Følelsen spænder fra akavet over nervøs til skrækslagen. Det kræver tit tilløb og famlen. Mod er ikke fravær af frygt. Det er frygt, der holder Vor Herre i hånden.

 

Dialog kan forebygge energi-opslugende ufred og resignation og bane vejen for et godt arbejdsklima og envarm familiekultur.

 

Bekvemmelighed eller selvværd?

Først og fremmest må vi anerkende, at det ikke er behageligt. Du føler dig måske eksponeret, nøgen eller fjollet når du går i gang med at sige det, der er svært. Eller du bliver bange for at kollegerne og chefen tager anstød og dømmer dig - med uoverskuelige konsekvenser.

At mærke sin frygt er en del af det at vise mod. Men lad det ikke stoppe der. At tie har også langtrækkende konsekvenser - for dit selvværd og din veltilpashed.

 

Et fif er dernæst at holde dig på egen banehalvdel og modstå fristelsen til at fortælle de andre, hvad du tænker om dem.

Prøv at holde dig til observationen - hvad skete der, helt nøgternt fortalt?

Og dernæst fortæller du hvad det gjorde ved dig - blev du utilpas, usikker, måske forvirret? Eller stødt, vred?

Efterfulgt af hvad du længes efter - måske tryghed, retfærdighed eller respekt.

Når du er sikker på at dit budskab er gået igennem, kommer det vigtigste af det hele: Du anmoder om hvad du gerne vil have de gør. Det er ikke bare snak og brok. Du tager ansvar og beder om det, der betyder noget  for dig.

 

Sårbar - men ikke svag

I eksemplet med sildesalaten kunne det lyde således: "Når du beder mig om at erstatte de gamle etiketter med friske, så bliver jeg forvirret og irriteret. Det er vigtigt for mig at jeg kan stå inde for det produkt, jeg er med til at lave. Vil du være med til at vi kasserer de gamle rammer sildesalat?

Måske er svaret 'nej'. Mere sandsynligt er det åbningen på en samtale, hvor jeg får muligheden for at stå på mål for det, der betyder noget for mig.

 

Om sagen er sildesalat, en kollega, der lugter, en chef, der kommer for tæt på, eller en hel kultur med blame game eller ineffektivitet eller enhver-sig-selv-nok - første skridt i forandringen er at finde modet til at adressere det.

Vi tror tit selv, at når vi føler os sårbare og eksponerede, fremstår vi svage. Men faktisk opleves det som styrke af dem, der er vidner til det. Måske det er værd at huske på, når du tager tilløb.

 

Tags: mod, ærlighed, frygt, handlekraft

Byg om i din hjerne med Ikkevoldelig Kommunikation

N.F.S.Grundtvig var på linje med nyeste hjerneforskning, da han i 1829 skabte tag-linjen Ordet Skaber Hvad Det Nævner. Eller som Martin Brofman, amerikansk kræft-overlever og healer formulerer det: ’De ord, du bruger til at beskrive din virkelighed, skaber din virkelighed’.

 

Selvsamme Martin Brofman foreslog mig for 32 år siden at erstatte mit ’Jeg hader dig!’ til mit eget spejlbillede med ’Jeg elsker dig’. Det – sammen med andre discipliner, som jeg skriver om i denne blog – har hjulpet mig fra mit indre triste fængsel til det vidunderlige liv, jeg har i dag.

 

Grundtvigs ord betyder forenklet sagt, at når vi beskæftiger vores tanker med det, der er svært, frygtindgydende eller uudholdeligt, så får vi mere af det. Hvis vi derimod fokuserer på det, vi gerne vil have mere af, kommer vi til at møde dét hyppigere.

 

Fysisk ombygning i hjernen – nu… Og nu… Og nu…

Det er sådan at vores hjernes mange centre har en arbejdsdeling. Korttidshukommelsen er f.eks. ét sted, forsvarsberedskabet et andet og den logiske evne et tredje. Ligesom kroppen leder mere blod til en muskel, der arbejder,  får de aktive kredsløb i hjernen mere blod og dermed ilt og næringsstoffer end de passive.

 

Hjernen er under livslang forandring. Når et bundt nerveceller er aktive, danner de flere nervetråde, indgår i flere forbindelser og bliver hurtigere til at lede de elektriske impulser. Nervebaner, der ikke bruges, bliver svagere – akkurat som en grusvej gror til, når ingen længere færdes på den. Tænk blot på hvor svært det blev at finde vej efter du fik din første GPS…

 

Samtidig passerer en impuls lettere igennem, når der først er dannet en landevej. Bekymringer og smerte når hurtigere bevidstheden, hvis vi tit bekymrer os. Hvis vi derimod har for vane at fokusere på det, der gør os tilfredse, vil vi også hurtigere få øje på det, der gør os glade, og overse hvad der tidligere kunne dræne os.

 

Fokus på behov bygger nye nerveveje

Selvfølgelig skal vi ikke undertrykke vores følelser, når vi er triste, bange eller vrede! Livet skal mærkes, leves og formuleres, og det gælder hele registret. Vores negative følelser er der jo netop for at fortælle os, at der er vigtige behov, som ikke er opfyldt lige nu, så de skal bydes velkommen, inddrages og forstås.

 

Hvis vi gerne vil have det bedre, er det hjælpsomt derefter at vende opmærksomheden mod den ønsketilstand, som følelsen kalder på. Frygt kalder ofte på sikkerhed. Ensomhed kalder på fællesskab, og vrede er tit udtryk for at vi længes efter respekt. Prøv at spørge dig selv: Hvad er det, som den følelse jeg oplever lige nu, længes efter?

 

Ved at bruge 10-15 sekunder på at forestille os hvordan det ville være, hvis denne eftertragtede tilstand var til stede netop nu, og virkelig inhalere tilstanden med hele bevidstheden og kroppen, så træner vi vores hjerne i netop denne tilstand. Det giver tit øjeblikkelig lettelse, men det er ikke det hele. Ikke sjældent leder det til, at vi bliver mere opfindsomme og modige og faktisk opsøger situationer, der bedre opfylder behovet for os.

 

Ikkevoldelig Kommunikation som alternativ til meditationspuden

Spørger man nogle af tidens populære hjerneforskere og terapeuter som Daniel Siegel og Rick Hanson, peger de på mindfulness meditation som et uomgængeligt redskab ved ny-orientering af bevidstheden. IVK kan imidlertid det samme – og tilmed mens vi lever livet med hinanden i stedet for at meditere.

 

IVK foreslår os at fokusere på det, vi længes efter, når vi har mærket det, der gør os ondt. Det sker sjovt nok ikke automatisk, hvilket hjernevidenskaben også har en forklaring på – men det bliver i et andet indlæg. Med IVK lærer vi samtidig en enkel måde at opnå mellemmenneskelig kontakt.

 

Min længsel da jeg gik i gang med at skrive dette indlæg, var at lindre nogle af bekymringerne derude og inspirere til mere tro på at det nytter, at vi formår at få et godt liv, alle sammen, sammen. Blev du inspireret? Hvad længes du efter?

Tags: Utagget

Marshall Rosenberg, amerikansk psykolog og ophavsmand til Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) døde d. 7. februar, 80 år gammel.

 

Marshall har påvirket tusinder af menneskers liv med sine fredsskabende dialoger, båret af umådelig humor og lune. Han var nomineret til Nobels fredspris adskillige gange, senest i 2014. Han har skrevet flere bøger, der er udkommet på dansk, bl.a. ’Ikkevoldelig Kommunikation - girafsprog’.

 

Med IVK har Marshall inspireret os til at forbinde os med andre mennesker gennem opmærksomhed på vores fællesmenneskelige behov. IVK vil være velkendt for mange inden for den pædagogiske verden og er desuden anvendt inden for retsvæsenet, ved mægling mellem bander og befolkningsgrupper, som terapeutisk metode og som ledelsesstrategi, for blot at nævne nogle få af de mange områder, hvor den enkle proces har vundet udbredelse.

Marshall gik til livet med en smittende lidenskab for menneskelig kontakt, hvor vi giver og modtager fra hjertet. Han så og lærte os at se den positive intention i ethvert menneske, selvom deres handlinger var kritisable, og inspirerede os utrætteligt i at finde nye strategier, hvor alles behov blev taget i betragtning.

Marshall Rosenberg var den største mand, jeg nogensinde har kendt. Han bragte medfølelse og inspiration til denne verden på en måde, der var forbløffende og fantastisk at være vidne til. Hans evne til at forstå hvad der driver andre mennesker og til at forsone stridende parter var en gave så stor for mig personligt og for så mange andre, at jeg umuligt kan finde ord for det.

Det er en af de største rigdomme i mit liv at have kendt og været tæt på ham, at have oplevet hans store humor, varme og ydmyghed og magien i rummet med ham, og at have den store velsignelse at kunne fortsætte hans arbejde gennem mit eget virke.
Det er sølle at forestille sig, hvad mit liv ville have været uden den effekt, Marshall og hans arbejde har haft på mig og alle mine relationer. Jeg har oplevet forsoning og fået kærligheden tilbage hvor det syntes umuligt, takket være hans enkle hypoteser og kraftfulde processer.

I Danmark har vi et aktivt IVK-miljø, og jeg ved at jeg skriver på vegne af mange, der som jeg lever hver eneste dag i taknemmelighed over hans livsværk.
 
Marshall døde fredfyldt med sin kone og børn omkring sig. I disse dage sørger hans tilhængere over hele kloden – bogstaveligt talt, idet det er muligt at finde undervisning i IVK (engelsk: Nonviolent Communication, NVC) ved certificerede trænere i 88 lande. Måtte hans budskab fortsat spredes med integritet og entusiasme. 

Tags: Ikkevoldelig Kommunikation, Marshall Rosenberg, Ikkevoldelig Kommunikation, Marshall Rosenberg

Charlotte Valmin har skrevet:

 

Kære alle sammen.

 

Her er et kortfattet referat fra den åbneIVK- øveaften d. 27. november, som Kristiane og Anniliva havde gjort så meget for skulle blive en fin aften – 1000 tak for det. Det kan være, at I oplever nogle mangler i referatet, da jeg blot tog noter til eget brug.

 

Gitte Kjær-Westermann havde generøst tilbudt at være aftenens facilitator.

Her er lidt info om Gitte, hentet fra hendes hjemmeside www.livingcommunication.dk:

 

Uddannet MBA og driftsøkonom (cand.scient.adm) 
Med fokus på organisationsadfærd, vaneadfærd, motivation og Human Resource Management (HRM).

Certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) siden ultimo 2004.

Ansættelser bla.
FN (UNCDF i New York)
Det Irske Konsulat (Lesotho)
RUC
Profes-sionshøjskolen Metropol
FOA.

Er endvidere politiker og sidder i Kommunalbestyrelsen for Venstre i Lyngby Taarbæk 
i 3 stående udvalg - Formand for Integrationsrådet i Lyngby Taarbæk kommune.

 

Efter en kort tjek-ind-runde bl.a. om vores ønsker for aftenen i retning af noget selvværdsættelse, talte Gitte bl.a. om forskellige former for behov, bl.a. hæftede jeg mig ved ordet ”hudsult”, som anvendes indenfor plejehjemsektoren. Et ret sigende udtryk.

 

Et bud på en daglig opmærksomheds øvelse, som kan træne vores bevidsthed om behov og øge selvværdsættelsen var følgende:

·         luk øjnene og tag nogle dybe vejrtrækninger

·         mærk en følelse i kroppen

·         undersøg hvad behovet bag følelsen er

·         overvej om det er et behov, jeg vil reagere på

Se den vedhæftede slide for den helt rigtige tekst.

 

For bl.a. at afhjælpe vores evt. hudsult og booste selvfølelsen, dannede vi en stående cirkel, hvor vi masserede den foranstående person, mens vi på IVK-maner udtrykte, hvad vi værdsatte hos personen. Jeg følte mig helt stolt bagefter, tak for det.

 

Derefter tilbød Gitte at guide et dansegulv for en af os, og det endte med at blive ”Indre vælger – Indre uddanner”.

Vi var vist ret enige om, at det er et svært dansegulv, mestendels fordi ordene ”indre vælger” og ”indre uddanner” ikke giver oplagt mening.

 

Gittes udlægning er, at dansegulvet giver en rigtig god mulighed for at komme dybere ned i en bevidstgørelse af den indre krig, de fleste af os kender til at have, mellem det vi vælger at gøre, og vores indre irettesættelse af det. IVK byder på en mulighed for at oversætte denne indre krig / skænderi til indre dialog, på samme måde som vi kan oversætte skænderi med andre til dialog. Dansegulvene er udviklet af Bridgit Belgrave og Gina Lawrie ( CT NVC i England).

 

Og det viste sig rigtigt undervejs i forløbet, hvor modsatrettede behov dukkede op og hvor den befriende erkendelse (som jeg opfattede det) var at der kunne skabes plads til begge behov, og at især det undertrykte behov kunne manifesteres helt håndfast i nogle kalenderaftaler, for at få handlet aktivt.

Et af guldkornene var også at værdsætte det, der egentlig forekom negativt, fordi jeg gør det jeg gør i et forsøg på at imødekomme nogle behov hos mig selv, også når det ikke er smart, det jeg gør. Så jeg kan fejre, at jeg faktisk forsøgte at opfylde vigtige behov med det jeg gjorde, og dernæst ændre strategien til at tage bedre vare på også de behov, som ikke blev opfyldt ved strategien.

 

Jeg fandt det berigende at se transformationen, lettelsen og glæden hos ”dansepersonen”.

 

Den sidste øvelse vi lavede kalder Gitte for Naikan-meditation. Dog har hun IVK-modificeret den selv og anbefaler, at vi bruger den, inden vi skal sove. Den er god for selvværdet og kan modvirke ensomhed. Øvelsen er vedhæftet.

 

Til sidst lavede vi en afslutningsrunde, hvor det fremgik at vi følte os klogere og berigede. 1000 tak for det Gitte.

 

Nu de bedste julehilsner fra

Charlotte Valmin

Tags: Utagget

Hermed en opfordring til at videregive inspiration, tanker, ideer, osv... hvis du har fat i noget du har lyst til at dele med os andre.

Tags: Utagget

Hermed blot lidt tanker:

Glædeligt at "Åben Øvegruppe" er kommet godt igang med en ny sæson.

Dejligt at have dette fælles fokus sammen med de fremmødte 10-12 personer.

Bekræftende at de fremmødte havde så forskellige baggrunde i IVK-regi.

Spændende at høre om Sarah Peytons hjerne-teoretiske tilgang til IVK.

Inspirerende at vidne en "gulv-øvelse" baseret på Sarah Peytons teori.

Inspirerende at vidne en "gulv-øvelse" med elementer fra Inner Voice Dialogue.

Tak for dejlige centralt beliggende lokaler og god forplejning.

Tags: Utagget

Restorative Circles Rochester august 2012

I august 2012 deltog jeg i et lærings-event om genoprettende cirkler i Rochester i USA.  RCS er udviklet over de sidste 15-20 år, først og fremmest i Brasiliens slumkvarterer, hvor det etablerede retssystem ikke slår til.

Se klip med Dominic Barter om hvordan det hele startede og hvad det er som RSC kan bidrage til.

 

Duke Duchscherer fortæller her kort om Restoretive Circles.

 

Processen Genoprettende cirkler er, af en ledende engelsk tænketank NESTA, placeret blandt de 10 mest effektive ”projekter” globalt, som er beviseligt bedre og  mere kost-effektive set i forhold til traditionelle strategier benyttet i vores samfund og fællesskaber. Se mere her http://www.restorativecircles.org/blog


Ved konfliktråd – det danske politiets nuværende genoprettende praksis  - inviteres til en faciliteret dialog mellem 2 parter. Den, der har udført handlingen og den der har modtaget den. I genoprettende cirkler inkluderes en tredie part, nemlig”konflikt-fællesskabet”, altså andre der er indirekte påvirket af konflikten.

Processen kan betragtes som en egenomsorg for et givet fællesskab hvor man kerer sig om kvaliteten af kontakt og relationer og hvor man har fokus på genoprettelse af relationerne og kontakten mellem parterne. Genoprettende cirkler er ikke en færdig pakke, men en proces der udvikles ind i den struktur, der allerede eksisterer i et givet system. Det er ikke en proces hvor nogen løser parternes konflikter for dem, men en proces som har til formål at skabe et trygt ligeværdigt rum, hvor konflikter kan få plads og foldes ud, så parterne får mulighed for at opnå:

1) gensidig forståelse

2) at taget ansvaret for de handlinger der er foretaget

3) finde handleplaner, der møder parternes behov

En vigtig pointe er, at hvert community/ system/ fællesskab selv finder ud af hvad der fungerer for dem. Så RC er ikke en predefineret ramme der sættes ned over et fællesskab. RC er noget der bygges op i de enkelte fællesskaber. Erfaringer har vist at ofte fungerer RC godt med 3 følgende trin:

1)   For-Cirkel / Forsamtale

Individuelle samtaler hvor det bl.a. klarlægges præcis hvilken handling der gør at man kalder til en cirkel og hvem der yderligere skal være til stede i cirklen. Det er som udgangspunkt de inviterede der afgør hvem der yderligere skal inviteres. I teorien kan der være rigtigt mange, men i praksis er det ofte under 10.

2)   Cirkel

En dialogproces faciliteres ved hjælp af få bestemte spørgsmål som kan støtte deltagerne til at opnå gensidig forståelse og tage ansvaret for de handlinger der er foretaget. En cirkel sluttes med at hver især byder ind med handlinger, der kan støtte det videre forløb frem mod heling og opfyldelse af parternes behov. Facilitatoren noterer handlingerne ned i en handleplan.

3)   ”Efter-Cirkel”

Er et møde med opfølgning på hvordan parterne har det nu. Hvordan er det gået i forhold til handleplanerne, hvad virkede, hvad virkede ikke. Man kan herfra lave nye handleplaner hvis det giver mening.

Jeg har set denne proces 2 gange med mennesker i konflikt og jeg er imponeret over det jeg ser. Jeg er specielt interesseret i facilitatorens rolle. En rolle hvor der er fokus på at skabe og holde et rum hvor konflikten kan folde sig ud. Det handler bl.a. om at give slip på at ville føre parterne et bestemt sted hen, at give slip på at konflikten skal løses, så at sige at give slip på enhver agenda andet end at være nærværende og bære mening mellem parterne. Facilitatoren er der for at støtte parterne til at være i konflikten og finde deres egen vej ud med fuldt ejerskab.

Det har vist sig gavnligt og nødvendigt for den genoprettende proces i cirklen (cirklerne), at partende oplever ligeværdighed og at magten/ styrken er delt. (”magt med” i stedet for ”magt over”).  Desuden er det i de fleste tilfælde afgørende at det er frivilligt om man vil deltage i processen eller ej.

I systemer der benytter RCS og som kan trække på folk med stor erfaring inden for RCS, er det muligt at benytte substitution. Hvis en eller flere af de inviterede parter ikke ønsker at deltage i en given cirkel, substitueres den/de. På den måde forhindrer et nej fra en eller flere af parterne ikke processen – selvom det selvfølgeligt er forbundet med tab af potentiale hvis ikke alle parter er tilstede.

Link til Restorative Circles hovedside: http://www.restorativecircles.org

Hvordan hænger IVK sammen med RCs?

Som jeg ser det er det hjælpsomt og vigtigt for facilitatoren at kunne forbinde sig med parterne via de underliggende alment menneskelige værdier og behov og på den måde opnå multipartiskhed. I RCS er der fokus på at facilitatoren er multipatisk frem for neutral. Noget som nyt, spændende og tankevækkende. Hvad betyder det egentligt? Jeg tænker at der er sammenhæng mellem processens forløb og facilitatorens evne til at forbinde sig på et dybere plan med hver i sær i cirklen. Det er i alle tilfælde tydeligt at hvis facilitatoren har indre modstand på en af deltagerne, så har det konsekvenser for processen.

 

Ud over de få spørgsmål dialogprocessen tilbyder,  benyttes i begrænset grad det man kalder oversættelse – hvor facilitatoren tilbyder et sæt ører mere med fokus på behov og værdier. I den forbindelse er IVK et godt udgangspunkt til at forbinde sig til det der ligger under det der bliver sagt.

 

Afslutning.
Dette var bare en lille bitte gennemgang som på ingen måde virkeligt kan beskrive oplevelsen af processen i funktion. Men håber at det kan være til inspiration alligevel.

 

http://www.lestercoaching.dk

 

Bedste Hilsner

Thomas 

 

Tags: Utagget

Tags: Utagget

Tags: Utagget

Kære IVK-interesserede

 

På baggrund af bombeeksplosionen i Oslo og massakren på en ungdomspolitisk sommerlejr i Norge vil jeg minde om de grundlæggende behov som alle mennesker deler. Jeg tænker især på grundlæggende behov for at blive lyttet til og forstået, mærke sikkerhed, tryghed og omsorg, når mange af os vil have blandede følelser af vrede, frygt, angst, usikkerhed, sorg og smerte i den aktuelle situation.

 

Noget af det vi kan gøre i situationen, er at lytte empatisk til os selv og forbinde enhver tanke og følelse med et behov.

 

Noget andet vi kan gøre, er at tage kontakt med mennesker for at dele de tanker og følelser som måtte dukke op. Måske for at lytte empatisk til hvordan andre mennesker har det i situationen.

 

Eller vi kan være aktiv medfølende, sørgende ved at opsøge norske institutioner, fx som den norske ambassade eller Den Norske Kirke i København, for at markere sorgen, medfølelsen og for at tage vare på vores samfund som mange af os ønsker demokratisk og ikkevoldeligt.

 

Endelig vil jeg minde om grundantagelsen i IVK: Enhver form for vold er et tragisk udtryk for umødte behov.

 

Jeg ønsker jer al godt.
 
Henning Jacobsen

Tags: Utagget

I store virksomheder sidder der ledelser, valgt i tillid til at netop de
valgte kan føre virksomheden i retning af bestyrelsens
visioner. For at sikre størst mulig succesrate vælges mennesker til ledelsen, der har kvalifikationerne i orden og løbende optimeres med efteruddannelse i diverse discipliner.

En ledelse er i mine øjne et organ, der i gensidighed, fællesskab, ærlighed og åbenhed arbejder på samme mål, nemlig virksomhedens vækst og trivsel.

Danmark kan betragtes som en stor virksomhed. Men landets ledelse synes ikke at virke i kraft af gensidighed, fællesskab, ærlighed og åbenhed for at nå et fælles mål, nemlig landets vækst og trivsel. Jeg ser en ledelse, der giver indtryk af, at vi ikke er ét folk med de samme almentmenneskelige behov, men at der findes blå og røde mennesker. Jeg savner at der i højere grad bliver tænkt både/og i stedet for enten/eller. Tænk hvis 179 folketingsmedlemmer brugte deres samlede energi, kreativitet og visioner og i fællesskab fandt løsninger, der imødekom en brede vifte af almentmenneskelige behov og værdier ud over trykhed.

Som uddannet konfliktløser, ved jeg at det er hensigtsmæssigt for varige og hjælpsomme løsninger at løsninger/ strategier først konkretiseres, når alle parter er klar over hvilke værdier/ alment menneskelige behov løsningen prøver at tage vare på.

For at optimere landets vækst på alle planer og befolkningens trivsel og samtidigt sikre optimal udnyttelse af vores skattekroner brugt på landets ledelse opfordrer jeg hermed til et fælles ønske om at alle folketingsmedlemmer efteruddannes.

Her er nogle muligheder, som jeg personligt mener ville kunne skabe en forandring.

1. Hvordan finder jeg modet til at tale sandhed.
2. Hvordan undgår jeg at mit ego/ sind kommer i vejen for vores alles bedste.
3. Hvordan finder jeg styrken til at blive på egen banehalvdel og tage ansvaret for mine handlinger.
4. Uddannelse i konfliktløsning med fokus på behov- / værdiniveau.
   
   • Lær først at gå til strateginiveauet, når du ved hvad hvilke behov du prøver at tage vare på.
   • Lær at finde den 3. løsning der møder andres og egne behov samtidigt og som ikke består af et kompromisser.

     http://www.lestercoaching.dk

Tags: Utagget

Tak til alle der har bidraget til initiativet med den nye hjemmeside for at skabe fællesskab omkring IVK og gøre det muligt for mennesker over hele landet at finde hinanden fx i øvegrupper.

Samtidig ønsker jeg at værne om IVK og mig selv, og derfor vil jeg ikke gå ind i det tankemønster der går op i hvem og hvormange der er mine "venner" eller "ikke-venner". Så venligst, undlad at "tilføje" mig som din ven. Hvis du vil en kontakt med mig, vil jeg i stedet sætte pris på at du skriver til mig, fx via min hjemmeside www.sprog-der-forbinder.nu, om det du har på hjerte og vil dele med mig, og/eller med forslag til hvad vi kunne lave sammen. Varme hilsner,

Tags: Utagget

Hej! Dejligt at du kigger forbi.

 

Alle brugere på denne side har mulighed for at oprette en blog og skrive hvad de har på hjertet.

 

Jeg har i mange år drømt om at bidrage til at skabe fællesskab omkring IVK og gøre det muligt for mennesker over hele landet at finde hinanden til f.eks øvegrupper. Denne side er  bygget i den vision.

 

Jeg håber at siden vil blive samlingssted for mennesker der deler interesse for Ikkevoldelig Kommunikation og håber at vi i fællesskab kan opbygge en side, der indeholder store mængder af information, som uddyber forskellige aspekter af IVK på en let og overskuelig måde. Jeg har brugt mange hundrede timer på siden i håb om at funktionerne rent faktisk kommer brugerne til gode. Hvis du har ideer til forbedringer eller nye funktioner der vil gøre siden endnu mere attraktiv, er du meget velkommen til at skrive til mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 

Venligste girafhilsner

Thomas

 

http://www.lestercoaching.dk

 

 

 

 

 

 

Tags: Utagget