Øvegruppeinspirator

Mange af de mennesker, der er begejstrede for IVK, vil gerne dele ud af deres viden og erfaring til andre. Det vil vi i FIVK gerne bakke op omkring ved at introducere et nyt begreb, nemlig "øvegruppeinspirator". Mennesker der har en basal viden om IVK - kriterier se nedenfor - får mulighed for at blive inviteret ud til en øvegruppe f.eks. en aften for at lave et oplæg med efterfølgende fælles træning herudfra.
 

Man behøver ikke at være "perfekt" til IVK for at melde sig. Hvis man undervejs på sådan en øvegruppeaften kommer i tvivl om man har udtrykt sig i overensstemmelse med IVK-modellen, så kan man tage en åben snak om det i gruppen og evt. senere henvende sig til en træner, hvis man ønsker yderligere klarhed.
 

Vi glæder os over den vision, at der er et netværk af mennesker, der samles om IVK i en energi, hvor glæden ved at give og modtage er den bærende. At vi er en gruppe mennesker, der laver frivilligt og gratis arbejde og således gør det muligt for alle mennesker uanset deres økonomi at uddybe deres erfaringer omkring IVK.
 

En "øvegruppe inspirator" er en person, der kan noget IVK, og som gerne vil give det videre.

Du kan blive "øvegruppe inspirator" hvis du:
 

1. har modtaget mindst 8 dages undervisning i IVK

2. har læst Marshall Rosenbergs bog "Ikkevoldelig kommunikation", 1999, Borgen

3. er villig til at tage ud til øvegrupper gratis, hvor transporten betales af øvegruppen

4. sender en skriftlig præsentation af et forslag til et program for 2 aftners inspiration til en øvegruppe til
FIVK's bestyrelse. Så snakker vi sammen ud fra det.
 


"Øvegruppe inspiratorerne" vil få mulighed for supervision af undervisere eller trænere.

Har du lyst til at blive "Øvegruppeinspirator" beder vi dig om at henvende dig til Birthe Bak .

 

Nyheder